- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
27

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor V. Falbe-Hansen: Den økonomiske Situation. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— Vi skulle derefter gaa lidt nærmere ind paa Situationen
for nogle enkelte Hovedgrupper af Producenter og særlig betragte
Landmændenes Stilling.

Landmændenes Stilling trues fra to Sider, fra den
svævende Gæld, som mange have paadraget sig, og fra at deres
Udgifter ere for store i Forhold til de reducerede Indtægter.

Det bekræftes fra alle Sider, • at Landmændenes svævende
Gæld er vokset, i mange Tilfælde i en betænkelig Grad. Dette er
heller ikke saa underligt, ti Tiderne have været trykkende, og
den større Intensitet i Driften, hvormed man har søgt at
imøde-gaa Trykket, har kostet mange Penge; Landmændene have derfor
haft ondt ved at klare alle deres Udgifter, de have trukket deres
Betalinger ud, faaet Forskud hos den Købmand, der forhandler
deres Produkter, eller laant hos Banker og Sparekasser. De have
haabet paa, at det næste Aar blev bedre, men »det næste Aar«
blev ringere end sin Forgænger.

En saadan større svævende Gæld er en betænkelig Ting
for Landmændene, det er dyre Laan, ofte mest dyre, naar
de tilsyneladende ere rentefri, og de ere udsatte for, at Laanet
bliver forlangt tilbagebetalt paa en Tid, hvor det er dem mest
ubelejligt. Ogsaa for Samfundet som Helhed er det uheldigt,
naar denne Art Gæld vokser udover en vis Grænse, ti derved
bindes en stor Del af den Kapital, som var bestemt til at holdes
disponibel som Forretningslivets Driftskapital. At Landmændene
benytte Kreditens Hjælp til dermed at supplere deres Driftskapital,
er i og for sig fuldt berettiget, men de bør da benytte
Kreditformer, som passe til Øjemedet, der bør anvendes Kapitaler,
som søge Anvendelse paa denne Maade, og Driftslaanene bør
holdes indenfor en passende Grænse. Det er selvfølgelig i første Linje
Landmændenes egen Skyld, at disse økonomiske "»Leveregler« ere
overtraadte, men det bør dog ogsaa fremhæves, at der her i Landet er
gjort lidet eller intet for at skaffe Landmændene Driftskredit paa en
for dem passende og hensigtsmæssig Maade, og at det til Dels er
vedkommende Pengeinstituters og især Købmændenes egen Skyld,
at de have tilladt Krediten at løbe saa langt ud, og have ladet
sig friste af Fordelene ved herigennem at skaffe sig Kunder.
Havde man i Tide halet ind paa Krediten og derved lagt et
Pres paa Landmændene, saa at disse var bleven tvungne til at
formindske deres Udgifter og til ikke at indlade sig paa større
Foretagender end de kunde overkomme, saa havde Stillingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free