Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor V. Falbe-Hansen: Den økonomiske Situation. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
været bedre for alle Patter. Hvis derimod nu denne svævende
Kredit, som Landmændene have indladt sig paa og til Dels med
Føje gjort Regning paa, skal inddrages pludseligt og i stort
Omfang, vil det kunne medføre store Tab baade for Debitorer og
Kreditorer, og deriblandt mange Tab, som ellers ville kunne
und-gaas. Forhaabentlig vil noget saadant dog ikke ske; det ligger
lige meget i alle Parters Interesse, at Indskrænkningen af Krediten
foregaar saa læmpelig og gradvis som mulig. En forceret Inddragelse
af Gælden vil der vel ogsaa kun da være Fare for, hvis flere af de store
Provinskøbmænd eller af de lokale Banker og Sparekasser skulde blive
nødte til at standse; men det synes jo, at det værste i saa
Henseende allerede er overstaaet, og man tør vel haabe paa, at der
fra’ de ledende Mænds Side vil blive gjort, hvad der kan gøres,
for at støtte alt, hvad der i Bunden er sundt og solidt og kun
foreløbig er kørt fast.
Men ved Siden af den Fare, som kan opstaa for
Landmændene ved en for pludselig Inddragen af den svævende Gæld,
er der ogsaa en anden af mere dybtliggende Årt. Det er den,
der hidrører fra, at Landmændenes Udgifter ved de nuværende
Produktpriser ere for store i Forhold til Indtægterne. Indtægterne
ere formindskede ved de lave Priser paa flere af Landbrugets
Frembringelser, Udgifterne ere for en Del ogsaa formindskede og
Livet er blevet billigere, men en Del af Udgifterne er ikke sunket,
det gælder saaledes om Skatterne; Statsskatterne ere vel sunkne lidt,
men til Gengæld ere Kommuneskatterne stegne; det gælder ligeledes
om Arbejdslønnen, der vel endog er stegen; og det gælder navnlig
om Renter af Gæld, om Forpagtningsafgifter o. lign. I de ualmindelig
gode Aar for Landmændene midt i Halvfjærdserne steg
Forpagtningsafgifterne og Prisen paa Landejendomme stærkt. Ejendommenes
Værdi blev kapitaliseret efter de Indtægter, de den Gang afkastede.
Siden den Tid er Ejendomspriserne omtrent forbleven staaende
paa det samme Niveau, en kort Tid sidst i Halvfjærdserne var
der en lille Nedgang, men siden er de atter gaaet lidt op. Da
Udbyttet af Landbruget gik ned efter 1874—75, fastholdt man
alligevel de gamle Ejendomspriser, man vilde ikke akceptere Nedgangen
som noget vedvarende, man haabede stadig paa, at Tiderne atter
skulde bedres, og man søgte ved mere energisk Arbejde og ved
forandrede Driftsmaader at holde Udbyttet og dermed
Ejendomspriserne oppe. Følgen af de høje Ejendomspriser er bleven, at
de, der have købt Landejendomme i de sidste 10—12 Aar og kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
