Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Oscar Levertin: En Pintseidyl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjul, for hver en smækker Form hos Træerne, for hver en lys
Skiften i Løvet.
»Vidunderlig herligt!« tænkte de begge og saa’ paa
hinanden med taarefyldte Øjne. De følte sig saa vidunderlig rørt
tilmode, og Følelsen af den uendelige Lykke at eje hinanden for
hele Livet greb dem med en saadan Kraft, at Ordene døde paa
deres Læber, og de kun sagte kunde trykke hinandens Hænder.
Men samtidig vaagnede der ogsaa saa mange Angerens og
Selvbebrejdelsens Tanker i deres Sjæl. Hvert et haardt Ord, ja mere
endnu, hver en lille Tanke, som de havde haft af Uvilje mod
hinanden i hele den tunge, kolde Vinter, den traadte saa
forbavsende tydeligt frem for deres Øjne, ligesom den krævede
Tilgivelsens helbredende Lægedom. Det var hin kolde Dag, da de
sad ved Middagsbordet og han havde sagt .... og den
Søndagaften, da han var blevet saa længe borte, og hun havde tænkt
...... De fik en vemodig Længsel efter at forfriske deres Sind,
efter at gøre rent i deres Tankers Løndom, og i Skamfuldheden
over, at de ikke havde skønnet nok paa deres Lykke, sænkede de
Hovederne og tænkte over, hvorfor dog Menneskehjærteme var
saa skrøbelige, at de ikke kunde elske bestandig........
Pludselig udbrød Grossereren:
»Nej, hør dog Gøgen, Anna!«
Og det var virkelig Gøgens klare, præcise Toner.
»Fra hvad Kant er det, Edvard?«
»Lad mig se — fra Vest!«
»Elskede, det tænkte jeg ... . Gøg i Vest, kukker bedst.«
»Ja, Anna, akkurat som den Gang, du nok husker!«
»Ja, da vi midt i Pintsedagens Fest sneg os ud fra Støjen
og Snakken, ud i Skoven . . . .«
»Og stod og hviskede, Bryst mod Bryst! . . . .«
»Og saa skyndte os hjem, alt hvad vi kunde, hver sin
Vej . . . .«
»Ør i Hovedet af bare, jublende Glæde.«
Saa stod da Grossereren og hans Frue længe inde i Skoven
og talte i stille, fortrolig Lykke sammen om gamle Dage og om
nye Forhaabninger, og mens Saften sydende steg op i Træerne
rundt om, var det som om deres Kærlighed paany med frisk
Saft og ung Glød steg gennem deres Aarer.
Og saa gik de hjem og begyndte tavse at klæde sig af,
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
