Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Henrik Pontoppidan: To Gange mødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
offentlige Steder for ikke at komme i Forlegenhed for deres Mund.
Nu bliver de hjemme hos dem selv — eller kanske i hemmelige
Selskaber! ... ja, for hvem véd, der er kanske mange af dem.
Og er det bedre? Uden vi véd af det, har vi det maaske som
ovre i Rusland . . . .«
»Tror De?« spurgte Reinald livlig.
Værten undersøgte atter sin Gæst med et forsigtigt Blik.
Men derpaa klippede han et Par Gange med det ene Øjelaag og
sagde i en besynderlig hemmelighedsfuld Tone:
»Man skal 9ku ingenting forsværge i disse Tider. Der
kan kanske spørges nyt, før man aner det.«
»Hvad mener De?«
»Hm! Jeg si’er ingenting,« sagde han og saa’ med vigtig
Mine ud i Stuen. Men næppe havde han udtalt Ordene, før han
vendte sig helt over imod Reinald og fortrolig lagde Haanden paa
hans Arm.
»Her oppe paa anden Sal bor en af Førerne,« sagde han
med dæmpet Stemme, »af Oppositionen, forstaar sig––––-«
»Her i Huset?«
»Paa anden Sal, ja...........De kan tro, der er noget i
Gære deroppe. Der har været et Rend op og ner ad Trapperne i
den sidste Tid! Og de har tisket og hvisket og stukket Hovederne
sammen, saa snart de kom ud paa Gaden. Forleden .... men
ikke mine Ord igen! .... forleden var der et helt Møde, vist en
hel Snes, Damer ogsaa — naturligvis! De kan være stødt paa, dér
har Tingene været til Bedrøftelse, min Far! For dér har Politiet
pænt maattet holde Næsen hjemme. Og Gendarmerne! Go’ Morgen,
mine blanke Støvler! De skulde vist snart været hældt ud, ikke
sandt? .... Naa, godt man er udenfor det hele. Naar man passer
sig selv og sin Forretning, kommer man da ikke i Forlegenhed,
hvordan det saa gaar. Og jeg er hverken Nillehist eller Nillehér,
men har nok med at klare for mig selv og Familjen .... Skal
det være en Bajer til?«
»Nej Tak,« sagde Reinald og rejste sig hurtig.
»En lille Knude?«
»Nej Tak. Hvor meget har jeg at betale?«
»To og fyrre Øre.«
Han talte Pengene op — hans Fingre skælvede let — bød
farvel og forlod Kælderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>