Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Fru Erna Juel-Hansen: Kærlighed og Geografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar hun kom forbi Bordet, fik det et Puf, traf hun paa
en Stol, gav hun den et uvilligt Skub — hun gad ikke gaa af Vejen.
Saa faldt hun i Staver foran Vinduet og stirrede paa det
tætte Mønster i Trækgardinet, til det løb sur for Øjnene, og hun
blev saa led ved det, at hun rakte Tunge––––uf, det Træk-
gardin, hvor hun hadede det! det.var sat fast baade foroven og
neden og kunde slet ikke skubbes til Side — men––––-hi hi
––hun vidste godt, hvorfor Mama havde faaet det sat for–––
det var, fordi Etatsraadens Sønner paa den anden Side Gaden
havde faaet Studereværelse lige overfor–-studere–––-jo, det
var en dejlig Studering, de satte op–-de spillede Kort og drak
bajersk 01 hele Formiddagen — og forleden, hi hi hi!––kyssede
den ene af dem Stuepigen — det havde hun set, ganske tydelig
––for hun havde lavet et Hul, dér langt nede i et af Læggene,
saa slet ingen kunde opdage det–––aa, hvem der var Student!
De havde det rigtig nok anderledes godt end en stakkels Skolepige!
Naar man saa endda gik i Skole! — men det sagde Mama
var »demoraliserende« — hvad det nu skulde sige? — — og
hun fortsatte sin Vandring frem og tilbage i Stuen og skrabede
Støvlenæseme mod Gulvtæppet for hvert Skridt — det var dog
altid en lille Forandring!
––––saa havde man Kammerater og Veninder som andre
unge Piger, men hun havde slet ingen. Hvor skulde de komme
fra, naar man ikke gik i Skole? for Kusinerne, de smaa Unger,
kunde man da ikke være Veninder med. Og naar de saa endelig
en Gang var hos hende, var de ikke et Øjeblik alene. Bestandig
skulde den Frøken Petersen sidde og ruge over dem. Og hvad
kunde man tale om, naar man altid skulde have saadan en — en
Luremaskine ved Siden af sig?
Aa, der var saa meget, hun gæme vilde vide, som de andre
vidste Besked om. Hun stod altid som et Fæ, naar de hviskede
— det var saa knusende ærgerligt, naar de saa fnisede og sagde:
»hun var ikke med« — uf!
Det begyndte allerede at skumre. Men saa flakkede med
ét en Lysning hen over Loftet. Det var Lygtetænderen, der
tændte nede paa Gaden. Saa var Klokken seks! Hu! det gik
ikke an at opsætte det længere.
Hun lukkede Døren op ud til Gangen og kaldte:
»Anna! kom med Lampen.«
Saa hen til Reolen at søge Skolebøgerne ud. Dem kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
