Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Fru Erna Juel-Hansen: Kærlighed og Geografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun saamænd godt finde i Mørke. Det var ordentlig ærgerligt, saa
godt hun kendte dem: Geografién, den tyske, Gramatiken — ja,
og Bibelhistorien — — der var ikke en Smule morsomt ved en
eneste af dem. Af båre Kedsomhed havde hun læst dem allé
igennem fra først til sidst, lige saa snart hun havde faaet dem.
Og det var dumt, for saa havde man ikke en Gang den
Fornøjelse, at del, der stod i dem, var nyt, naar man skulde til at
lære det. Gud véd, hvorfor de, der skrev Skolebøger, ikke lige
saa godt kunde lave dem lidt morsomme.
Se saa, nu var de der, hele Skrabet! Hun gav den Sidste
et vredt Dask Og kastede dem paa Bordet.
I det samme kom Stuepigen med Lampen. Hun satte den
fra sig paa Bordet, rullede Gardinet ned og gav sig til at rydde
op i Stuen, mens hun skævede saa sm aat til Margrethe, der
surmulede med Albuerne paa Bordet og Hænderne under Kinderne
over det lille Kort af de mellemeuropæiske Bjærge i Erslevs Geografi.
»Frøknen « nok ikke i go’ Kolør,« sagde hun drillende, idet
hun var ved at gäå ud.
Margrethe smaagryntede blot: »herfra udgaa fire Kæder,
— fire Kæder — nemlig Erzgebirge -mod Nordost, Bøhmerwald
mod Sydost, Rauhealp–––––-«
»Jeg har ka’ske no’et, der ka’ muntre Frøknen en Smule
— hva?«
I ét Sæt var Margrethe oppe af Stolen og henne ved hende
og kneb hende i de tykke, røde Arme, idet huh ivrig ruskede i
hende og sagde:
»Er det en Bog — aa Anna, er det sandt, er det den, du
véd nok, den, du lovede mig i Gaar — er der rædsom meget om
Kærlighed i den––-«
Anna rystede paa Hovedet med en hemmelighedsfuld Mine
Og trak ett meget medtagen Bog op af Lommen, idet hun sagde:
»Næ, d’e en anden én — den hedder »de to Vehner« af
Kærl Bernhardt — men min Kærest siger, a’ han hedder
Sing-Sæng — Sænkebæk eller såaden ho’et andet fransk no’et ––––«
»Ja, kom bare med den,« afbrød Margrethe hende og greb
efter den, men Anna trak den til sig og Margrethes Fingre gled
af paa det fidtede Bind.
»Frøknen ska’ nok faa ’en,« sagde hun og holdt den bag
paa Ryggen, »men saa maa Frøknen osse love mig, Frøknen ve
skaffe mig Lov hos Fruen te aa gaa paa Maskerade i Mor’en––-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
