Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kontorchef M. Rubin: Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skiner allerede kunnet leveres af den billigst sælgende Fabrik, da
var der altsaa ingen Brug blevet for Resten, eller de maatte, for
at faa Del i Salget af de 100, have solgt under den først
forlangte Pris, og tænker man sig dette overført paa Arbejderne,
da er det klart, at naar der findes en fuld tilstrækkelig
Arbejdsstyrke til Markedets Forsyning, saa vil enhver af Arbejderne,
hellere end ikke at arbejde, arbejde til billigste Pris, og den
laveste Arbejdspris vil derfor blive den bestemmende, efter hvilken
ogsaa de Arbejdere maa rette sig, der i Begyndelsen fordrede
højere Priser.
Med Hensyn til denne laveste Arbejdspris maa det
erindres, at billigere kan og vil ingen arbejde, end at han kan
subsistere, og at Arbejdslønnen for saa vidt har et Minimum —
medens andre Varer, der alt ere fabrikerede, kan blive solgte til
hvilken som helst Pris, hellere end at raadne op paa Lagrene —
hvilket Minimum da til enhver Tid kan blive det afgørende for
Arbejdslønnen, og det hvorefter den hele Arbejderskare maa rette
sig. Det gælder derfor for Arbejderne om, for det første at
kvalificere eller graduere deres Arbejde saaledes, at der ikke indenfor
hver Art af Arbejde bliver et ubegrænset Udbrud. Det gælder
end videre om, selv hvor Udbuddet vil være tilstrækkeligt til
Efterspørgslen, ikke at »bortkaste Varen til Spotpris«, d. v. s. aldrig
sætte Eksistensminimet ned under et vist Beløb. Dette kan ske
kunstigt, ved Overenskomst imellem Arbejderne, om at de ikke
vil arbejde under en vis Pris; det kan ogsaa ske spontant,
samfundsmæssigt, naar det Minimum, under hvilket ingen
Arbejder vil arbejde — men hellere begive sig under Fattigvæsenet
— efterhaanden højner sig, fordi Fordringerne til
Minimalbeting-elseme for den menneskelige Eksistens efterhaanden ere stegne.
Tænkte man sig Alverdens Arbejdere samlede paa den ene Side
og Alverdens Arbejdsgivere paa den anden, vilde der kunne
foranstaltes en Kamp imellem dem, hvor Spørgsmaalet blev om,
hvem der var den stærkeste. Minimum for Arbejdslønnen vilde
da blive det absolute Eksistensminimum, Maximum det Beløb af
Kapitalen, der kunde komme til Deling, hvilket atter vilde
bestemmes ved den Kapitalrente og Risikopræmie, som
Kapitalisterne kunde bringes til at nøjes med. Og i en saadan abstrakt
Kamp synes Fordelen paa Arbejdernes Side, ti Kapitalister uden
Arbejdere kunne intet foretage sig, medens Arbejderne snarere
paa egen Haand kunne skaffe sig den nødvendige Føde. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
