Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kontorchef M. Rubin: Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa den anden Side maa man gaa ud fra, at Kapitalisterne sidde
inde med de opsamlede Forraad og have bedre Tid til at vente
end Arbejderne, og giver de derfor blot det mindste Gran ud
over, hvad Arbejderen kan forskaffe sig af rene Naturprodukter,
da har de al mulig Sandsynlighed for at bryde Ringen. Og det
er fordi det samme, som her er fremstillet i det store, gentager
sig overalt i det smaa: at Kapitalisterne har Forraadene og kan
vente, og Arbejderne har ingenting, at Arbejderstanden i
egent-ligst Forstand — den, af hvilken Udbuddet er ubegrænset — faar
sin Løn dikteret af Kapitalisterne.
Indenfor det enkelte Samfund vil Kampen for
Arbejderne kunne lettes, dels ved at Adgangen for fremmede, især
altfor nøjsomme, Arbejdere nægtes eller besværliggøres (Kineserne i
Nordamerika), dels ved at Landets egne Arbejdere delvis
udvandre — hvilke to Tings Sammenstilling jo imidlertid,
internationalt set, bliver en Selvmodsigelse og derfor meningsløs —,
herved vilde den tilbageblivende Arbejderskare ved sit begrænsede
Udbud faa større Magt overfor Kapitalisten, hvis Kapital da
og-saa vilde forslaa bedre overfor det ringere Antal Arbejdere
(forudsat at Udvandringen ikke blev af en saadan Art, at de
tilbageblivende tabte derved, paa Grund af at Produktionsudbyttet
formindskedes saa stærkt, at der blev mindre til hver enkelt end
før — jfr. ovenfor om Befolkningsspørgsmaalet). Saaledes spiller
baade de internationale Arbejderforhold og de internationale
Kapitalforhold — Arbejdernes og Kapitalernes Mulighed for Ud- og
Indvandring — den største Rolle for Bestemmelsen af
Arbejdslønnen i det enkelte Samfund. Desuden paavirkes Arbejdslønnen i
høj Grad af Love, Vedtægter og Sædvaner, og alle disse Ting
tilsammen skabe dels et sædvanemæssigt Eksistensminimum
(Arbejdets Produktionsomkostninger), dels, i Forbindelse med
Efterspørgsel og Udbud af Arbejde i Almindelighed eller i hver
enkelt Branche, Arbejdets Markedspriser for almindeligt Arbejde og
for Fagarbejdet.
Anm. antager at turde gaa ud fra, at Forf. vilde være
saa nogenlunde enig med ham i ovenstaaende Fremstilling, men
at han vilde tilføje: ja, men Ulykken er kun den, at da
Kapitalisterne saaledes, ved at have Ævne til at vente, dog til Slutning
kunne gøre Regning paa at bøje den bredeste Del af
Arbejderstanden og faa den til at arbejde for Eksistensminimet, saa faar
denne Del af Samfundet aldrig Del i Fremskridt og Forbedringer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
