Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arne Garborg: Sjø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Følge næppe havde været en Højremand at se. Og de, som var der,
havde vist ikke befundet sig vel. Blandt andet havde der været
en ulykkelig Officer, som paa Grund af Slægtskabsforhold nok
ikke godt kunde være borte, skønt han paa Grund af sine
Højre-anskuelser vistnok yderst nødig lod sig se ved en Venstregrav;
han havde da valgt den Middelvej at møde op civil, hvorhos
han under Højtideligheden i Kapellet gemte sig bort saa godt
han kunde nede i en Krog ved Udgangsdøren. Vi havde moret
os lidt over dette, og saa havde vi gaaet over til at drøfte
Situationen. Vi havde talt om den megen Arbejdskraft, som gik til
Spilde under politiske Forhold som dem, vi nu gennemgik, og
om den Mangel paa Arbejdslyst, som fulgte af den Spænding, vi
levede under fra Morgen til Kvæld. Saa havde vi, kunde jeg
huske, talt om Ligprækener. Kunde man afskaffe dem, saa
mente vi det vilde være til Velsignelse for alle Parter. Man
kunde ikke forlange, at Præsterne, som havde staaet paa
Gravbakken i atten hundrede Aar og sagt det samme op igen, skulde
kunne finde paa noget nyt, og for os Tilhørere var det jo som
at høre Sinklarsvisen paa en Lirekasse; vi kunde det altsammen
saa aldeles væmmelig udenad. Min agtede Ven havde i det hele
vist sig at have liden Interesse for Prækener. Og nu i Dag
skulde der prækes over ham. Naa, heldigvis kunde han ikke
længer høre.
Pludselig standsede jeg. En Mindelse gik gennem mig:
det var jo ikke paa Frelserens Kirkegaard, han skulde begraves.
Det var et andet Sted, Gud véd hvor; paa Sofienlund, nej,
Sofien-berg, Pokker i Vold ude ved Grunerløkken. Paa de fattiges
Kirkegaard var det. Naa, i visse Maader var jo det det
kor-rekteste. Men hvordan i al Verden skulde jeg naa did ud nu?
Sporvognen! Naturligvis. Jeg satte af Sted med en vis
Fart, skønt Sølen og Kalosjeme var mig meget til Hinder.
Da jeg befandt mig saa langt fra Vognen, at jeg kunde se
den, men ikke godt naa den, gik den. Sporvogne har den Vane.
Vinke paa den kunde ikke nytte; den gled alt væk bag
Elefantapoteket Altsaa vente i fem Minuter endnu. Det hele var
naturligvis beregnet paa, at jeg skulde komme for sent, det
skønte jeg nok. Men nu vilde jeg netop af Sted. Jeg lod mig
ikke lure paa den Maade. Om jeg nu ikke netop fik høre hele
Ligtalen, — naa, Herregud.
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
