Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Skal ikke Fruen gaa til Sængs nu?« spurgte Stuepigen en
Times Tid senere. »Det skulde Fruen rigtig gøre.« Hun havde
lovet Fru Grønn ikke at lægge sig, saa længe hendes Frue var oppe.
Rent mekanisk rejste Fru Holm sig og gik uden et Ord
ind paa Soveværelset. Naar hun var der, maatte hun vel faa
Fred, tænkte hun. Hun vinkede til Pigen, som vilde følge ind
med, at hun ikke behøvede hende, og lukkede Døren efter sig.
Men i Stedet for at klæde sig af, gled hun ned i en
Lænestol, støttede Albuerne paa Knæerne, og Ansigtet i Hænderne, og
blev siddende ubevægelig i over en Time.
Hvorledes var det muligt, at Gud kunde ha’ tilladt, det.
Hun havde jo bedt saa inderligt i Jesu Navn, bedt uden Afladelse.
Og Frelseren havde jo sagt, at den, der havde Tro som et
Sennepskorn skulde kunne sige til et Bjærg: løft dig op og kast
dig i Havet, og det skulde ske. Og hun havde haft Tro. Der
havde ikke været Tvil i hendes Hjærte, ikke Gnist af Mistro til,
at Gud jo baade kunde og vilde hjælpe. Og hun havde ikke
bedt om nogen verdslig Ting. Denne Bøn kunde ikke være af
dem, som ikke var Gud velbehagelig. Opfyldelsen af hendes
Begæring vilde jo kun tjæne til Guds Forherligelse. Det gjaldt jo
om at frelse en Menneskesjæl. Hvorfor, hvorfor havde Gud da
ikke bønhørt hende. Hendes Tanker kredsede om dette ene. Hun
tænkte det om og om igen. Uafladelig rundt i en Ring gik det,
og for hver Gang hendes Forstand stod stille foran dette haabløse
Spørgsmaal, var det som om hun tørnede mod en Mur, og blev
kastet voldsomt tilbage og saa hørte et Skrig i sin Sjæl, et kort,
skarpt, meningsløst Skrig. Tilsidst kunde hun ikke holde ud at
sidde stille. Hun fo’r op og begyndte at gaa i en stor Halvcirkel
omkring begge Sængene fra det ene Hodegærde til det andet.
Var det da muligt, at hun havde bedraget sig, at Forvisningen om,
at hun var Guds benaadede Barn i Christo havde været en
Indbildning? Nej, nej, nej! Hun var jo efter sin Omvendelse bleven
et nyt Menneske. Det stærkeste Bevis var, at hun havde faat
Renhed i sin Vilje. I Begyndelsen havde hun ofte følt en undrende
Henrykkelse over, at hun ikke mere havde Gran af Dragelse mod
det syndige Væsen, hvori hun tidligere havde levet. Det var Viljen,
der var bleven genfødt. »Hvorledes skulde hun gøre den store
Ondskab at synde mod Gud?« Hun havde ikke ta’t fejl, hun
havde været i Samfund med Gud. Hun havde følt saa tydeligt,
hvorledes han boede og levede i hendes Hjærte, hvorledes hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
