Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - August Strindberg: Den literære Reaktion i Sverige efter 1865
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
al Befolkningens Harme mod Öfverstålhållaren, men ikke — som
det ellers er almindeligt — mod Kongen, der jo anses for
Ophavsmand til alle Love, Politianordninger inklusive. Det var ikke
royalistiske Taler, den gamle Revolutionsmand August Blanche
holdt fra et Bord i Opérakållaren, men han stod personlig paa en
god Fod med Karl XV, og Tal i s Qualis, der før sang i Panser
og Plade, sad nu nok saa rolig i sin Post-tidning, uden at der
endnu var nogen som raabte paa Frafald. Paa den Tid og endnu
længe efter kunde man nok være misfornøjet med et og andet hos
Regeringen, men aldrig med Monarken. Der herskede overalt en
fredelig Stemning, som tilsidst blev til en Dvale.
Nyblom var kommen hjem fra Italien og havde holdt
Forelæsninger paa Børsen. Den store Udstilling 1866 og
National-musæets Aabning havde gjort alle Folk til Kunstelskere. Kongen
malede og skrev; alle Menneskerskulde saa ogsaa skrive: æstetiske
og politiske Sager mellem hinanden. Paa det kgl. Teater saa’ man i
Den skønne Helene sine gamle forhadte Bekendte fra Oldtiden
blive gjort Løjer med og reducerede til smaa Mennesker.
Det var en glad Tid, fuld af Ungdom og Haab, en lys
Frigørelsens Tid, fuld af Tro midt under Reaktionen. Og
nu har man udvisket Sporene af disse Mænds Virksomhed, nu har
Pietismen og Hældøreriet »drysset sin Aske« over vor unge Grøde.
Hvem er Skyld i dette? De samme, som nu klage over vor Tids
Ungdom, hvis Tro, de selv har røvet. Det er den Generation,
som jeg vil kalde Signaturernes, der har gjort Skridtet tilbage og
skaaret mindst et Aarti ud af vor Udvikling. Det er dem, der
har syet Pjalterne sammen og givet den gamle Overtro Hævd
paany, det er dem der har pudset de gamle Kongebilleder op og
sat dem i de faldne Guders Sted.
I 1865, Revolutionsaaret, lagdes Grunden til Beskows nye
Statskirke og straks efter blev Adlercreutz Minister og
Formand for Evangeliska Fosterlandsstiftelsen. Nu var den religiøse
Reaktion i Gang.
Da jeg i Efteraaret 1867 kom til Upsala med alle de skønne
Forestillinger om Studenterlivet, som Gluntame saa godt havde
digtet ind i os, blev mine og Kammeraternes Illusioner grusomt
tilintetgjorte. I Nations-Foreningerne, hvor man kom sammen for
at føle sig som Student og byde sin unge Sjæls bedste Skatte
frem, blev der bare drukket. Ikke andet end
Eksamensbetragtninger, Raahed og Drukkenskab med væmmelige Scener. At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>