Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Lidt dansk og russisk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flertallet af Optrinene i »Nihilister«. Mente man, efter at være
bleven fortrolig med Turgenjev, at der i den russiske
Nationalkarakter var en Hovedsum af Egenskaber, som vi Skandinaver
havde let ved at forstaa, saa gør et nøjere Kendskab til Dostojevski
én usikker i Troen. Der findes vel næppe i dansk Udgivelse en
Bog, der i Personernes Tale indeholder flere Overraskelser end
»Nihilister«, og det uheldigvis mange Gange Overraskelser, som
man til sin Død ikke vil lære at begribe. En Fortæller i
Bogen siger om et Ungdomsdigt af Stefan Profimovitsch, at
Personerne deri »kævles paa en taaget Maade, men dog er der i det
altsammen et Stænk af den dybeste Mening«, noget lignende
maa en dansk være fristet til at sige om »Nihilister«, kun at han
vil udtrykke sig paa en ærbødigere Maade og med det Forbehold,
som det er vanskeligt at frigøre sig for, at der ved den dobbelte
Oversættelse, først fra Russisk til Tysk og saa fra Tysk til Dansk
— saaledes er nemlig Arbejdet gaaet for sig — maa være indløbet
ikke faa Misforstaaelser. Udtrykkenes Værdi kan fra første Færd
være unøjagtig følt og funden, der kan være kommen til at staa
forkerte Ord paa vigtige Steder o. s. v. Men som sagt denne
Fornemmelse — og andet kan det for Anmælderen ikke være —
har man ikke over for det Afsnit, der fortæller om Stefan Profimovitsch
sidste geniale og dumme Streg. Fra sit blødagtige Snyltegængerliv
hos Godsejerfruen Varvara Petrovna, begiver han sig, fortumlet af
de Tildragelser, hvori han er bleven indviklet, alene og til Fods
en Efteraarsdag i Slud og Kulde, ud paa den aabne Landevej for
at forsvinde. Han har før haft Følelsen af, at hans Ære krævede
dette Skridt, men nu endelig udfører han det Hans Hjærne er
angreben, og det varer ikke Dagen ud, før han i en Landsby
ligger overmandet af en voldsom Feber. Han har truffet en ung
Bibelsælgerske, der plejer ham, og i hendes blide Selskab digter
han sit Livs sidste Fantasier. Der er noget af Poul Møllers Licenciat
over ham, men uendelig rigere og blødere udformet. Han er en
Sværmer og Snakker, nu snart en gammel Mand, han er hidsig
og angest som en Hund, der er vant til at faa Prygl, et
kundskabsrigt og vittigt Menneske, en fuldstændig Kavaller og noget af en
Drikkebroder, en uduelig Lærd, en afdanket Kunstkender, et Talent
og et bundelskværdigt Menneske, der aldrig kan fastholde en
Beslutning. Til Varvara Petrovna har han næret en platonisk Kærlighed
i tyve Aar, uden at det dog har optaget ham synderligt, men han
har i den Tid ikke haft med andre Kvinder at gøre; nu paa sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
