Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor H. Høffding: Om Religionsfrihed og nogle dermed forbundne psykologiske og etiske Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den store Betydning af Sokrates’s Bud: Kend dig selv! ved
hvilket han blev Etikens Grundlægger. Den filosofiske Etik har i
sine forskellige Former bygget paa dette Princip, som kan kaldes
Personlighedsprincipet, Principet baade for den frie Forsken
og den frie Samvittighed. Idet den filosofiske Etik arbejder med
dette Princip, drager den derved tillige Konsekvenserne af den
almindelige Menneskekærligheds Princip. Den kan ikke gaa ind
paa den Betragtningsmaade, at Forskellen mellem Antagelse eller
Ikke-Antagelse af visse religiøse Lærdomme skal drage en absolut
Grænse mellem Menneskene, evig skille dem i to Dele. Som
Menneskekærligheden har gennembrudt de Skranker, der skilte Nation
fra Nation og Stand fra Stand, vil og maa den ogsaa
gennembryde de Skranker, som konfessionelle Forskelligheder have
opstillet for den fulde Anerkendelse af det personlige Liv i alle
menneskelige Væsener. Den religiøse Strid vil ikke dermed
ophøre, og den vil ikke miste sin Skarphed. Der skal intet slaas af
i Spørgsmaalet om, hvad Sandhed er. Men Striden kan være
skarp uden at være bitter og hadsk.
Dersom de troende kun kunne betragte de ikke-troendes
Dyder som glimrende Laster, — dersom Ikke-Antagelsen af Kirkens
Lære kim er at udlede af ond Vilje og Antipati mod Helligheden,
— dersom Striden mellem Tro og Ikke-Tro fuldstændig er ét med
Striden mellem godt og ondt, saa er alt Haab ude. Ofte lyder
det, som om det var saa. Men meget af det, der lyder, er ogsaa
kun store Ord, ikke Tanker, i hvert Tilfælde ikke Tanker, hvis
Konsekvenser man drager. Ti den fulde Konsekvens af saadanne
Tanker vilde føre langt tilbage — tilbage til Middelalderen, til
Tiden, som ligger forud for Religionsfrihedens Anerkendelse og
den moderne Kulturs Udvikling!
For den troende vil naturligvis den rent menneskelige Etik
ikke kunne være udtømmende. Men det maa dog være af
Interesse ogsaa for ham at se, hvor langt man ad denne Vej kan
naa, og han vil meget vel selv kunne deltage i Undersøgelsen.
Han vil forbeholde sig at sætte sit eget Spir paa Bygningen.
Men der vil i hvert Tilfælde være et fredlyst Omraade af stor
Betydning, hvor den religiøse Kamp ikke behøver at trænge ind, lige saa
lidt som den nu trænger ind paa Fysikens og Kemiens Enemærker *).
‘) Angaaende den humane Etiks Væsen og Betydning tillader jeg mig at
henvise dels til mit Skrift „Om Grundlaget for den humane Etik* (Køben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
