Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor H. Høffding: Om Religionsfrihed og nogle dermed forbundne psykologiske og etiske Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Først naar det anerkendes, at Etiken har sit Grundlag i
selve den menneskelige Natur, vil den egentlige, positive
Religions-frihed blive mulig, idet den største Hindring er bortryddet for
gensidig Forstaaelse og Sympati mellem Mennesker, som staa paa
forskelligt religiøst Standpunkt.
Der er dog endnu en vigtig Betingelse, som maa være
tilstede, og som — til Dels formedelst den dogmatiske Maade, paa
hvilken den religiøse Kamp, baade som Angreb og som Forsvar,
er bleven ført — endnu kun i ringe Grad er udviklet iblandt os.
Det er Sansen for det personlige Liv, særlig Følelseslivet, under
alle dets forskellige Former. Den hænger ogsaa meget nøje
sammen med Troen paa, at der i ethvert Menneske rører sig, eller
i ethvert Tilfælde er Anlæg til et ejendommeligt Liv. Den
forudsætter en Glæde ved at høre hver Fugl synge med sit Næb. Men
den kræver en særegen Opdragelse. Vi ere endnu altfor
dogmatiske i vor Psykologi. Vi gaa altfor trygt ud fra, at andre
opfatte, tænke og føle ganske paa samme Maade som vi. Der gør
sig individuelle Forskelligheder gældende selv ved de simpleste
aandelige Virksomheder, Forskelligheder, som man kun lige har
begyndt paa at drage frem for Lyset. Hvor meget mere maa da
det højere aandelige Liv forme sig forskellig, og hvor forsigtige
maa vi være, for ikke at drage forhastede Slutninger fra den
Maade, hvorpaa Følelseslivet giver sig Udtryk i Ord eller
Symboler! Disse kunne lyde ens og dog dække over indre Bevægelser
af meget forskellig Art. Kun den, der bar Ævne til at skelne
mellem Skal og Kærne, opdager disse Forskelligheder, denne
Rigdom. Den, der standser ved den positive eller negative
Trosbekendelse, kommer ikke længere end til Overfladen. Blomsten,
som vokser i det høje Græs, opdages kun af den, der bøjer de
lange Straa til Side. Men den, der gør det, vil ikke blot finde
store Forskelligheder og rige Nuancer, hvor han ikke anede det
Han vil ogsaa opdage, at det aandelige Slægtskab er et andet
end det dogmatiske. Ligesom der bag samme Trosbekendelse
kan ligge et højst forskelligt indre Følelsesliv, saaledes kan der
bag forskellig Trosbekendelse ligge et nøje beslægtet Følelsesliv.
Det kan være vanskeligt at trænge ind dertil, og vi staa langt
havn 1876), dels til min Afhandling „Om den filosofiske Etiks
Principer* i „Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger i Aaret 1886*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
