- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
491

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Wsjewolod Garschin: Fire Dage, Fra Russisk ved Professor Thor Lange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fire Dagø.

Fortælling af Wsjewolod Garschin*).

Jeg husker, hvordan vi satte gennem Skoven i Løb, hvordan
Kuglerne summede forbi og svippede Kviste af Træerne, og hvordan
vi sled os gennem Tjørnekrattet. Skuddene faldt hyppigere. Ude
foran i Lysningen kom nogle røde, bevægelige Pletter tilsyne.
Sidörow, en ung Soldat af første Kompagni (»hvor var han kommet
ind i Kæden til os?« løb det mig gennem Hovedet) satte sig
pludseligt ned og saa’ paa mig med store forskrækkede Øjne;
Blodet stod ham ud af Munden. Alt dette husker jeg godt. Jeg
husker ogsaa, at jeg lige i Udkanten af Skoven mellem de tætte
Hvidtjøme saa’ — min Skæbne. Den kom i Skikkelse af en
umaadelig, sværlemmet Tyrker, og uden at vide, hvad jeg gjorde,
løb jeg lige ind paa ham, spinkel som jeg er og svag. Det gav
et Smæk som med en Stok mod en Sten; en Genstand, der syntes
mig at være af kæmpemæssigt Omfang, susede forbi, saa det
ringede i mine Ører. »Der skød han paa mig« tænkte jeg. Men
med et Hvin af Forfærdelse trykkede min Modstander sig op til
den tykke Væg af Hvidtjørn. Han kunde være smuttet udenom,
men det besindede han sig ikke paa og løb tvært ind paa Tjørnen.
Med et Tag slog jeg Geværet fra ham, med et endnu jog jeg
Bajonetten ind i noget blødt. Der fulgte et Brøl og et kortStøn.
Saa løb jeg videre. Kammeraterne rundtom skød Slag i Slag og
raabte Hurra; jeg fyrede ogsaa en Gang, idet jeg bøjede udenom
Tjørnebusken. Med ét lød Hurraraabet ualmindelig stærkt, og

*) En af Ruslands mest begavede yngste Forfattere. Særlig yndet af Turgjénjew.
Deltog som Frivillig i Felttoget 1877.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free