Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Wsjewolod Garschin: Fire Dage, Fra Russisk ved Professor Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle stormede vi frem. Alle, det vil sige, alle de andre, for jeg
blev, hvor jeg var. Det syntes mig besynderligt. Endnu mere
besynderligt var det, at alt omkring mig pludselig forsvandt og det
blev ganske stille. Jeg hørte hverken Skud eller Hurraraab mere
og saa’ heller intet uden noget blaat, formodentlig et Stykke af
Himlen. Saa blev ogsaa det borte.
Aldrig har jeg befundet mig i saa underlig en Situation.
Saa vidt jeg kan skønne, ligger jeg saa lang jeg er og ser foran
mig kun en lille Plet Jord. Nogle Græsstraa, en Myre, som kravler
paa et af dem med Hovedet nedad og et Par Stumper visne
Stilke fra forrige Aar udgøre hele min Verden. Og selv disse
Genstande iagttager jeg kun med det ene Øje, fordi det andet er
trykket til af noget haardt, sandsynligvis den Gren, op ad hvilken
mit Hoved ligger. Stillingen er saa ubekvem som vel muligt, og
jeg vil af al Magt, men kan slet ikke, røre mig af Stedet. Tiden
gaar. Jeg hører de smaa, graa Græshopper synge uafladeligt
og en Humlebi summe i Nærheden. Det er alt, hvad jeg kan
begribe. Tilsidst tager jeg mig sammen, faar med megen
An-strængelse den højre Arm fri, stemmer begge Hænderne mod Jorden
og prøver paa at komme op paa Knæene.
En ulidelig Smerte, hurtig og sviende som et Lyn, jager mig
fra Knæet op gennem Brystet ind i Hovedet, og jeg falder om
igen. Atter Mørke, atter intet som helst.
Jeg vaagnede. Hvorfor ser jeg nu Stjærneme, som staa
saa skarpt og tindrende deroppe paa Bulgariens mørkeblaa
Himmel? Ligger jeg da ikke inde i Teltet? Hvorfor er jeg gaaet ud
deraf? Jeg gør en Bevægelse og mærker en stikkende Smerte i
det ene Ben.
Ja, nu forstaar jeg det nok, jeg er saaret. Mon Saaret
er farligt? Jeg griber mig om Benet dér, hvor det gør ondt.
Stedet er helt smurt ind med størknet Blod; ved Berøringen bliver
Smerten endnu værre. Fornemmelsen ligner Tandpine; det svier
og trækker, som om det skulde trække Sjælen ud af Livet paa
et Menneske. Men, Herregud, naar jeg er saaret, hvorfor have
de saa ikke taget mig op? Er det muligt, at Tyrkerne have slaaet
os? Jeg begynder at huske mig om; først vil det ikke lykkes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
