Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - V. V.: Émile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Émilø Zola»
Lola’s Navn er blevet et Løsen i Literaturen. I det
personificerer den ældre Slægt alt raat og trivielt, den ser i vor Tids
Digtning, men for de unge er det Symbolet for, hvad der er
kraftigt og skønt i den moderne Literatur. Et Tegn til Efterfølgelse
og Modsigelse, et Feltraab, der deler i Lejre.
En slig Skæbne er en Ulykke for en Mand. Enhver har
Krav paa at bedømmes, ikke som et Princip, men som Menneske.
Og Zola selv har ingen Anledning givet. Modstandere er det, som
have villet gøre ham til en revolutionær Vildmand uden
Forbindelse med den tidligere Udvikling; det er en uformuende
Kølvandsflok, som har majet ham ud til æstetisk Religionsstifter. Selv har
han kun villet være, hvad han er; en vid Aand og dygtig Vilje i
Udviklingens Tjæneste.
Det er det rent individuelle, levende Menneske, jeg studere:
i Zola, og den af dette Menneske skabte, rent individuelle Digtning.
I.
1858 kom den 17—18-aarige Émile Zola til Paris. Fra
Diligencen spejdede han forventningsfuld mod Rejsens Maal. Skøndt
født i Paris af en Pariserinde, havde han henlevet sin
Barndom i det solrige, havgusede Provence, hvor Faderen, en genial
og entreprenant Ingeniør, havde virket og var død bort fra den
fattige Familje. Drengen var som eneste Barn bleven føjet i alt
af sin Moder, behandlet som voksen og tagen med paa Raad i
alt. I Skolen var han først doven og skulkede ofte for at drive
om i Naturen, som han fra lille havde Hengivenhed for. Senere blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
