Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Axel Steenbuch: Under Kastanjetræerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun var lykkelig — hun hulkede Forsikringen frem.
Saa rig som hun var ej den respektableste Mage,
som der kurredes for i et pynteligt Hjem.
Hendes Liv, som randt i Smug i et hemmeligt Gem.
var kun stjærnefyldte Nsetter og solvarme Dage.
Og hvad Vægt laa da paa Borgerskabets haanende Blikke?
Var den Lykke sand, de stikled, gav de ikke ondt Humør.
Hun forlangte ej hans Navn, havde ej ham villet tigge
om at pynte hendes Lokker med Myrtekrans og Slør.
Hun vilde bare elskes — andet vilde hun ikke!
Men — naar hun var ham kser, som han forsikrede saa tit,
hvoraf kom det da, at aldrig af sig selv han kunde tænke
paa at fortælle Verden det og vise det frit?
Han kyssed hendes Øjne, kaldte hende sin Due;
han sagde, han var bunden med den stærkeste Lænke,
— men saa var det jo Formsag, om der gaves sort paa hvidt,
og om pæne Folk saa pænt titulered hende Frue?
Jeg forstod hendes Spørgsmaal. Bag de skyndsomme Ord
laa den tærende Tvivl, som var Taarernes Kilde.
Om Lykken, der nu syntes saa usigelig stor,
var en Sommerfuglelykke, som tidlig eller silde
vilde miste sine Vinger og synke til Jord?
om en Sommerdags Rus blot var alt, hvad den vilde?
En nagende Tvivl: om det kun var Duens Fjer,
de snehvide rene og de glinsende smukke,
som Hannen Dun for Dun havde Lyst til at plukke,
— og om han saa fløj bort, naar der ikke var fler?
Og hvad tror De saa, jeg svared hendes spørgende Øjne?
Maaske: at Kærligheden har en Fuglenatur,
og at Fugle flyver bort, naar de ikke er i Bur,
men at det at kigge efter dem, naar først de er fløjne,
kan anbefales varmt som en styrkende Kur? —
Eller sagde jeg, at Kærlighed var blidt Sværmeri,
hvortil foruden Sommerdragt og Straahat der hørte
en sommerlun Aften Klokken ni eller ti,
en Vind, som aanded kælent, men ellers ikke rørte,
og en afsides Bænk og en blomstrende Kastanje,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
