Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Studier over Leonardo da Vinci. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vistnok højlig Ret, at en Kunstners Dom om og Smag for den
menneskelige Figur ikke kan føres tilbage til et abstrakt
Menneskebegreb, som overhovedet ikke har nogen virkelig Eksistens, men
at den afhænger af noget individuelt eksisterende menneskeligt,
nemlig ham selv som Menneske. At det herved ikke alene kommer
an paa Kunstnerens medfødte, sjælelige og legemlige, Natur, men
endnu langt mere paa hans bestemte givne Plads i en historisk og
kunsthistorisk Udvikling — det synes Leonardo ikke at have haft
Øje for. Hans Aand var overhovedet ikke rettet mod det
historiske, og han saa vel som hele hans Tidsalder var altfor stærkt i
Færd med at gøre Kunsthistorien, til at de kunde have noget
tilbageskuende Begreb om en kunsthistorisk Udvikling.
Leonardo angiver fremdeles Midlerne til at undgaa de
Fejl, som Kunstnerens Individualitet kunde volde for hans Figurer.
»Maleren skal danne sig sin Mønsterfigur efter et naturligt Legemes
Regel, et Legeme, som i Almindelighed gælder for
rosværdigt i Henseende til Proportionerne. Desuden skal han lade
sit eget Legeme udmaale og se til, i hvilken Del han afviger
meget eller lidt fra den ovennævnte rosværdige Figur; og efter
at have mærket sig det, skal han med alt sit Studium stræbe at
undgaa, at de Figurer, han udfører, skulle komme til at lide af
de samme Mangler, som findes i hans egen Person«1). — Et andet
Sted siger han: »Den Maler, som forstaar at give sine Figurer
smukke Aasyn, har deri aabenbart et stort Middel til Tillokkelse.
Og den Maler, som ikke har denne Ævne af Naturen, kan erhverve
den udenfra ved Studium paa følgende Maade. Vær opmærksom
for at vælge de smukke Dele af mange smukke Ansigter —
saa-danne som gælde for Skønheder mere ved
almindeligt Ry end ved din egen Dom, fordi du kan skuffe dig ved
at vælge Aasyn, som have Lighed med dit eget; ti det synes
tit, at saadanne Ligheder behage os; og hvis du var grim, saa
vilde du ogsaa vælge og udføre grimme Aasyn«*).
Allevegne ellers — i den objektive Verden — giver han
Enhver Lov til at have sin Individualitet; ja han finder netop i
den uendelige Rigdom paa Individualiteter en Kilde til undrende
Nydelse. Leonardo siger et Sted saa smukt, at hvis alle Mennesker,
der i lige høj Grad havde udmærket sig ved Skønhed, kunde
*) Ludwig, § 109, Nr. 74.
*) Richter, I, 587.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
