Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Studier over Leonardo da Vinci. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og er denne gennemgaaende Forkærlighed for Udtrykket
af Bevidsthed ikke netop noget, som hidrører fra det
centrale hos Leonardo, fra hans egen Subjektivitets Krav? Han
staar jo selv blandt de italienske Kunstnere fremfor alle som den
kloge, gennemtrængende, dybt skuende Aand, som Indehaver af
saa mange forud grebne Sandheder, der for hans Samtid endnu
var Hemmeligheder. Hvorledes skulde han kunne føle sig
tilfredsstillet ved at male dumme Dusin-Mennesker? Indenfor hin evige
Stræben efter Universalitet, der mønstrede hele den menneskelige
Periferi, tronede selve det forskende, tænkende, forstaaende Jeg,
som krævede at se Mennesker i sit Billede. Og hvor mærkelig
end Leonardos eksperimenterende Virksomhed kan være — hine
Karikaturer og øvrige Studier i det bestiale —, kan man dog ikke
overse, at den kun tager en ringe Plads op i hans Produktion,
eller rettere: at den fører en halvt underjordisk og skjult
Tilværelse i mere eller mindre flygtige Tegninger. Den Del af hans
Tid forinden havde fremdraget fra selve Musæets Magasin og udhængt i
Samlingen med den uforbeholdne Angivelse, at Malenet var af Leonardo
da Vinci. Egentlig talt en uhørt Dristighed, saa meget mere som der
aldeles mangler originale Dokumenter og literære Efterretninger om Maleriet,
og hele Bestemmelsen er overladt til „Kenderblikket"; og en Dristighed,
som Bode da ogsaa har maattet høre meget ilde for. Mig forekommer
det ogsaa at være uberettiget og vildledende uden videre at betegne
Maleriet, saaledes som vi nu se det, som et Værk af Leonardo. Min
Opfattelse udtalte og begrundede jeg i Foraaret 1885 i et Brev til Bode, som
han lod trykke i Tillægsbladet til Berliner-Musæets „Jahrbflcher" („der
Kunst-freund"). Den gaar ud paa, at Billedets midterste Figur, en op af Graven
svævende Kristus, paa ingen Maade kan betragtes som Leonardos Arbejde,
hvorimod de to andre Figurer, en Helgen og en Helgeninde for neden,
begge knælende, vistnok i all væsentligt ere af ham: derpaa tyder hele
Behandlingen og desuden netop hint ovenfor omtalte særegne Udtryk af
dyb Bevidsthed, som de ringere Aander allermindst have kunnet eftergøre.
Han har ladet sit Arbejde henstaa ufuldendt, som han jo plejede at gøre,
eller rettere kun paabegyndt; og en af hans senere lombardiske
Efterfølgere har da gjort en Altertavle ud af det, idet han, som jeg tror, har
forandret den oprindelige Tanke ved at indsætte en svævende Kristus
paa en Plads, hvor Leonardo snarere har paatænkt en Kristus paa
Korset
Det bør for Resten anerkendes, at Galleriet i Berlin i det hele har
haft overordentlig Gavn af en Samler og Styrer, som gaar saa rask paa
som Bode, og som hellere udsætter sig for at gøre endog en alvorlig Fejl
end at lade en stor Værdi slippe sig af Hænde eller ligge unyttet hen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
