- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
621

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Studier over Leonardo da Vinci. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Produktion, som groede op i Lyset og mest paavirkede hans
Samtid, bestaar af Skikkelser, som ikke alene hans Forstand, men
ogsaa hans Hjærte krævede at se dem.

Udtrykket af Bevidsthed er ikke alene Leonardos Styrke,
men ogsaa hans Akilleshæl; ti det kan ikke forenes med sin
Modsætning det naive, hvis Fortryllelse Leonardo virkelig ogsaa
savner. Man føler det især, naar man ser ham i
Sammenligning med Rafael, Venetianerne eller Correggio. Man kan en
Gang imellem for tydelig mærke Leonardos Refleksion: han kan
blive søgt.

Og dog er det mærkværdigt ved dette bevidste Væsen,
at det ikke fører mere Tørhed og Gammelklogskab med sig. Det
formæler sig paa den forunderligste Maade med den rigeste,
varmeste, mest smeltende Følelse, en Følelse endog af raffineret Sødme,
og desuden med en tydelig Forkærlighed for den ganske
ungdommelige og fine Skikkelse. Herpaa har jeg tidligere paavist
mærkelige Eksempler i de Udkast til Francesco Sforzas Monument,
i hvilke Leonardo havde forvandlet den gamle Hærfører og Regent
til en ung, ideal Figur. Betragter man Leonardo som Led i den
italienske Kunsts Udvikling, ser man ganske tydelig, hvorledes
Bevægelsen i det hele gaar i Retning af det ungdommelig-ideale.
Han har skabt de herligste Skikkelser af Oldinge og udviklede
Mænd; men i Henseende til Lødighed og Kraft i Karakteristiken
af den fuldt udviklede Mandighed byder han næppe mere end
Masaccio, Donatello, Mantegna eller Verocchio (i Statuen af Coleoni).
Paa dette Omraade ligger det nye, som han bragte, langt mere i
det rige og vakte dramatiske Liv. Men hans Behandling af det
ungdommeliges og kvindeliges bløde og fine Ler gjorde aldeles
Epoke for den paafølgende lombardiske Kunst, over hvilken hans
Indflydelse fik endnu meget mere at sige end over den
florentinske. Forkærligheden for det ungdommelige førtes saa af
Correggio ud i en uovergaaelig Yderlighed.

Meget betegnende for Leonardos ungdommelige Skikkelser
er Smilet over deres Aasyn. Smilet er paa en Maade noget
meget gammelt i Kunsten; men som det viser sig hos ham, er
det alligevel noget væsentlig nyt. Det kunde her være et ganske
passende Sted til i al Hast at kaste Blikket ud over, hvorledes
Smilet var fremtraadt i den ældre Kunsts Historie, hvorledes det
til sine Tider bryder frem og til sine Tider atter forsvinder. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0631.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free