Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Pingel: Dansk Geologi. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oldtidens Formationer synes den permiske (4) at komme os saa
nær som til Holsten og Mecklenburg. Mellem vore løse Stene har
man hidtil ikke fundet den repræsenteret. Dette er heller ikke
Tilfældet med de 2 næste Jordperioder, de ægte Stenkuls
Formation og den devoniske (3 og 2). Vi maa rejse saa langt som
til Sachsen, Westphalen og Nassau for at træffe disse Formationer.
Der er altsaa meget ringe Sandsynlighed for, at de skulde findes
i Dybden under Danmark. Derimod taler den siluriske Formations
store Udbredelse i Skaane og paa Bornholm for en mulig
Udbredelse imod Vest ind under det egentlige Danmark, og det maa
betragtes som hævet over al Tvivl, at Grundfjældets kystallinske
Bjærgarter danner det første Underlag, hvorpaa alle de følgende
Dannelser har bygget sig op. Hvorledes dette Underlag ser ud,
kan man faa Mil fra København iagttage ved at besøge
Romele-klint sydost for Lund eller Kuliens herlige Klippenæs ved Sundets
Indløb. Ti begge Bjærge er hævede Partier af dette Underlag,
opragende Rande af den flade Skaal, hvori Danmark og
overhovedet de Nordsøen omgivende Lavlande har bundfældet sig.
Skrivekridtets øvre Grænseflade træder sommesteds endog
frem i Dagen, den er desuden naaet ved mangfoldige Gravninger
og Boringer og er altsaa langt bedre kendt end den nedre.
Desuagtet er det naturligvis meget langt fra, at man blot nogenledes
kender denne Flades snart stigende, snart faldende Udbredelse,
saaledes som dels Bevægelser i selve Jordskorpen, dels Isens og
Vandets ødelæggende Angreb har formet den. Et Forhold er her
af særlig Interesse, men vedkommer ikke blot Skrivekridtet, men
ogsaa Kalken og maaské til Dels de tertiære Aflejringer, det er en
Foldning af Masserne i parallele Højderygge med mellemliggende
Dale efter en bestemt Kompasstreg. Det er en af Forchhammers
tidligste og smukkeste Iagttagelser, at man ved at drage Linjer
fra Kristiansø og Bornholm til Kulien og Romeleklint og fra
Kalk- og Kridtforekomsteme i Pommern og paa Rugen til Møens
og Stevns Klinter og forlænge disse sidste op til Jylland faar et
System af indbyrdes parallele, fra Sydost til Nordvest løbende
Linjer, der træffer Punkter, hvor de dybere Lag er hævede frem
til Overfladen. Foldningen af vor Jordskorpe, den første svage
Begyndelse til en Dannelse af Bjærgkæder i Danmark, er altsaa
behersket af en bestemt Retning, som ogsaa paa en meget
iøjnefaldende Maade gør sig gældende i det sydvestlige Skaane og i
Nordtyskland. Men her rejser sig en Række endnu uløste Spørgs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>