Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Pingel: Dansk Geologi. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maal om Grænserne for denne Lovmæssighed, om visse Afvigelser
fra Hovedretningen, om en mulig forstyrrende Indgriben af et
eller flere andre Systemer.
Det vilde føre for vidt, om jeg her med samme Udførlighed
vilde dvæle ved de følgende Formationer; men de Opgaver, som
disse stiller, er ganske tilsvarende til de ved Skrivekridtet omtalte.
Det gælder om nøje at fastsætte hver Dannelses geografiske
Udbredelse, dens Mægtighed, Formen af dens Underflade og
Overflade. Men medens Skrivekridtet trods sin Mægtighed er en meget
ensformig Dannelse, frembyder de følgende Dannelser, som vi har
set, en rig Afveksling af forskellige Lag. Det gælder altsaa om
at inddele dem paa en naturlig og udtømmende Maade og nu
atter for de enkelte Leds Vedkommende at bestemme deres
Tidsfølge, deres Mægtighed og geografiske Udbredelse. Vor
Kalkforma-tion turde maaske næppe indeholde væsentlige endnu ubekendte
Led, men vore tertiære Lag maa vistnok betragtes som vor mindst
kendte Formation, og indenfor dens Omraade turde maaske
betydningsfulde Opdagelser være forbeholdte Fremtiden. Navnlig
vilde det være af Interesse, om det skulde vise sig, at denne
Periodes ældste Dannelser, de saakaldte eocæne, var repræsenterede
i Danmark og muligvis dannede Overgangen fra vore rige Lag
fra Kridttidens aller sidste Tidsrum til vore hidtil beskrevne
tertiære Lag, der peger mod denne store Periodes Midte og senere
Afdelinger.
Istidens Dannelser er selvfølgelig som de lettest tilgængelige
tillige de bedst kendte af alle; og dog er ogsaa her meget endnu
dunkelt, ikke blot med Hensyn til Formationens nedre Grænse
og Mægtighed, men ogsaa med Hensyn til dens Inddeling og
Leddenes indbyrdes Stilling. Prof. Johnstrup har fremhævet, at
Grunden til, at disse Dannelser baade i Tyskland og paa den
skandinaviske Halvø er meget lettere at overskue og udrede end
hos os, ligger deri, at, som de konvergerende Skuringsmærker paa
Klipperne viser, har Danmark været et Mødested for Isstrømme,
der fra Norge, Sverig og Østersøen trængte ind over det. 1 et
saadant Knudepunkt for Isstrømmene bliver Forholdene naturligvis
mere komplicerede end andensteds og vanskeligere at udrede; men
til Gengæld er vort Fædreland ogsaa et af de klassiske Steder for
Anstillelsen af glaciale Studier, dette Yndlingstema for den moderne
Geologi, og Resultater, ,der vindes i Danmark, ville faa
vidtrækkende Betydning ogsaa for Nabolandenes Dannelseshistorie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
