Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenschläger at have plaget sig med det Spørgsmaal, om det nu
ogsaa var berettiget, at Aladdin, hvor han køber Giften, altsaa i
Anledning af et højst alvorligt Anliggende, fortaber sig i Løjer og
Spas som han gpr, og har til Retfærdiggørelse lagt sin Helt disse
dydzirede Ord i Munden:
Nothwendigkeit gebietet mir die dustre
Gift-Urne in Tribut zu setzen; weil
Es aber die Nothwendigkeit gebietet,
Weil’s filr die Tugend ist, wider das Laster,
Soli Spass und Laune [Danisme], wie Musik im Kriege
Das Traurige der That jetzt flbertäuben.
En rastløs Iver er overhovedet paa dette Tidspunkt kommet over
Oehlenschläger for at forsvare og retfærdiggøre Nureddins Drab.
Det er som lod den nu vaagnede onde Filister-Samvittighed i
hans Bryst ham ikke komme til Ro efter dette Mord. Det er ham
øjensynligt en Torn i Kødet, at hans Helt har begaaet noget, der
i den Grad strider mod det borgerlige Samfunds Love.
Først forsvarer Ammen dette Drab:
Was ist’s denn einen Zaubrer todt zu schlagen?
Overmaade kristeligt tænkt og stemmende med Kristian den
Femtes Danske Lov VI, 1,9, men lidt underligt her, hvor dog
heller ikke Aladdin kan siges ganske fri for at trolde.
Ammen fremhæver videre de rent menneskelige Grunde, der
tale for Drabets Nødvendighed.
Sag, soli er deiner Ehre dich berauben
Willst du Aladdin schmählich sterben sehen
Und soli vor Gram dein alter Vater sterben?
Tilsidst holder saa Aladdin en rørende Dommedagstale til Nureddin,
da denne allerede sidder med Giften i Koppen. Han er særligt
følsom ved Tanken om, hvad han selv har udstaaet:
O betet
Zu Gott, dass er im letzten Augenbliek
Euch eure Sdnde noch vergeb’! Ihr habt
Mich viel beleidigt. War ein armer Knabe,
Ich hatte nur mein junges, frisches Leben,
Sonst nichts in. dieser grossen Welt.
Aus Gram ist meine alte Mutter weinend
Ins Grab gesunken. Jetzt wollt’ Ihr die Unschuld
Ermorden, alter Sunder? mich hinrichten?
Nieht ich. die ewige Gereehtigkeit
Hat euch erschlagen, betet, sterbt mit Reue!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
