Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Folketingsmand F. Bajer: Anvendelse af Folketingets Undersøgelsesret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fylket et stadig fastere, tættere, talrigere Flertal om sig, er det kun
et Tidsspørgsmaal, naar den gamle Regering skal afløses af den
ny. Man kan længe dæmme op imod den voksende Strøm. Før
eller senere brydes Dæmningen, — vel at mærke — dersom det
virkelig er Fremskridtet, med de livsforyngende,
samfundsfornyende Tanker i sit Skød, som taamer Strømmen op imod
Dæmningen.
Men — hvad er Fremskridt?
Ja, det skal altid undersøges. Og Undersøgelsens Udfald
er det, som væsentligst bør og skal sætte Skel mellem de store
politiske Partier, naar Statslivet er sundt.
Det politiske Parti, som forsømmer denne Undersøgelse,
gaar efterhaanden tilbage; ti »hvo, som ej gaar frem, gaar tilbage«.
At være i Pagt med Fremskridtet er det bedste Middel baade
til at naa Magtens Tinde og til at bevare sin Stilling, naar
man har naaet den.
En Regering har imidlertid i denne Henseende meget
forud, naar det gælder at undersøge: hvad er Fremskridt? Den
har hele Regeringsmaskineriet, en hel Stab af Embedsmænd og
Magten oven i Købet.
Oppositionen, som skal afløse Regeringen, naar
Fremskridtets Strøm har skyllet denne til Side, har kun
parlamentariske og private Midler, naar det vil undersøge det evige, med
selve Fremskridtet fremskridende Spørgsmaal: hvad er Fremskridt?
Et saadant parlamentarisk Middel findes i Danmarks
Grundlov. § 46 giver hvert af Rigsdagens Ting Ret til »at undersøge
almenvigtige Genstande« ved Kommissioner af sine Medlemmer.
Og en saadan »parlamentarisk Kommission« har Ret til »saa vel
af offentlige Myndigheder, som af private Borgere at fordre
Oplysninger meddelte mundtligen eller skriftligen«.
Netop i Tider som disse, da Folketinget kæmper mod et
Ministerium, hvormed det ikke kan forhandle, burde Tinget med
al Flid bruge dette grundlovhjemlede, parlamentariske Middel til
at undersøge. Intet er maaske bedre skikket til at føre Kampen
til en god Ende og at fremskynde den Sejer, som altid omsider
tilfalder Fremskridtspartiet, — men ogsaa kun, for saa vidt det
vedbliver at være Fremskridtsparti, det vil sige: aldrig staar
stille og venter paa, at stegte Duer skal flyve det ind i Munden,
men uafladelig arbejder paa sin egen Udvikling, idet det intet
Øjeblik forsømmer at undersøge: hvad er Fremskridt?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>