Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Folketingsmand F. Bajer: Anvendelse af Folketingets Undersøgelsesret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigtig anvendt kan Grundlovens § 46 blive en mægtig,
parlamentarisk Løftestang. Hvor meget end engelske Forhold har
foresvævet Grundlovgiverne, er den dog uden Tvivl nærmest laant
fra § 40 i den atten Aar ældre belgiske Forfatning, som i saa
mange Henseender har været Mønster for vor. »Hvert Kammer har
Undersøgelsesret«. Saaledes udtrykkes i Belgien denne
Grundlovsbestemmelse, hvorom en af hint Lands Statsmænd1) har udtalt:
»Denne Ret er i Virkeligheden en væsentlig, en nødvendig
Drivkraft (Organisme) i parlamentariske Regeringer. Det er ved at
anvende den, at Kamrene kan hindre Fordærvelse ved Valgene,
godtgøre, hvad Landet trænger til, sprede Lys over uopklarede
Forhold, hæmme Magtens Misbrug, forebygge Tvangsvælde, med
ét Ord: hævde sin øverste Myndighed i Ledelsen af de
offentlige Sager.«*)
Fremskridtets Strøm — lad os vende tilbage til dette
Billede! — den løfter Vennerne, idet den undergraver Modstanderne.
Frugterne af de parlamentariske Undersøgelser skal holdes rede til
i rigt og fyldigt Maal at spredes ud over det forpinte, efter
Reformer sukkende Land, der har lidt under et stædigt, magtsygt
Ministerium — det, som skylles bort med den Dæmning, hine
Undersøgelser har undergravet.
Undersøgelsesretten, anvendt i Oppositionens Tjæneste, har
derfor et dobbelt Formaal: dels at forberede en bedre Fremtid,
dels at opklare den mislige Fortid og Nutid. Det samme
udtrykkes saaledes i Afhandlingen om »Parlamentariske
Kommissioner« (af N. Neergaard): »at lægge Grundvolden for Fremtidens
Reformværk«. Det er Virksomhedens ene Side. Og den anden:
»at skaffe fuld Klarhed over saadanne administrative Handlinger,
der i særlig Grad udæsker Repræsentationens Kritik«.*) Hvor
ønskeligt vilde det saaledes ikke have været, om parlamentariske
Kommissioner straks kunde have fulgt de friske Spor efter alle
Provisorierne 1885—86! Og hvilken politisk Avgiasstald bliver der
ikke at rense efter Ministeriet Estrup, inden vi atter kommer i
ordnede Tilstande! Hvor meget vil Arbejdet ikke ophobes og
vanskeliggøres, om det udsættes for længe! Og hvor meget
hurtigere vil vi ikke atter faa Fremskridtet i Gang, naar vi alt nu
tager fat paa Forarbejderne!
*) Henvisningerne er samlede ved Afhandlingens Slutning S. 683—84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
