Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Folketingsmand F. Bajer: Anvendelse af Folketingets Undersøgelsesret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Regeringen har hævdet den Anskuelse,* — skriver en
norsk Forfatter6®) om vor Regering — »at de« (parlamentariske
Kommissioner) »i denne Mellemtid ikke kunne udøve nogen
Myndighed.« Naar i Praksis? — hverken 1871 eller 1885 har
Regeringen det. Naar i Teorien? — vides ikke. Maaske er Talen
om, hvad Regeringen i Fremtiden agter at hævde. Interessant
skal det i saa Fald blive at se, hvorledes en Regering, som hidtil
har opholdt sig over, at Folketinget ikke arbejdede nok, vil
hindre det i dets grundlovlige Ret til at forberede Fremtiden ved
nyttigt Arbejde, efter at Tinget har nedsat
Undersøgelseskommissioner i Kraft af § 46 med en saa omfattende Opgave, at
Arbejdet umuligt kan være fuldendt inden »de to Maaneder«, selv
om det begynder allerede midt i Oktober. Interessant vil det i
saa Fald blive at se, hvilken Fremgangsmaade Regeringen agter
at bruge for at forstyrre Arbejdet. At den skulde ville paadrage
sig nogen Mistanke om at forsøge paa at tilsidesætte Grundlovens
§ 43 (om Rigsdagens Ukrænkelighed), tør næppe antages. Heller
maa man tro, at Regeringen bruger et utvivlsomt grundlovhjæmlet
Middel, sin Opløsningsret i Følge Grl. § 22, for saa vidt den
skulde mene, at Kommissionen enten arbejdede til Unytte — eller
vel endog til Skade — eller med Flid trak Arbejdet ud for »at
gøre sig selv permanent«, — den skumle Hensigt, som Prof. Matzen
er saa venlig at tillægge et af Tingene som en Fremtidsmulighed.
Naturligvis bør Folketinget ved lojal Anvendelse af sin
Under-søgelsesrét undgaa at paadrage sig en saadan Mistanke. Skulde
Tinget ikke des mindre synes mistænkeligt i en mistænksom
Regerings Øjne, var Ulykken ved en Opløsning i første Halvdel
af 1887 ikke stor, da dets treaarige Valgtidsrum jo dog udløber
den 25 Juni. Vilde derimod Regeringen atter og atter efter
Valgene opløse Tinget for at hindre Kommissionsarbejdet mellem
Samlingerne — og dermed maatte Regeringen jo vedblive, med
mindre den vilde opgive sin Anskuelse —, da havde den tilkastet
Tinget en Stridshandske, som dette rolig kunde tage op. Den
atter og atter med korte Mellemrum fornyede Valgkamp kunde
kun styrke Tinget. Erfaringen fra 1881 vilde dog maaske gøre
Regeringen betænkelig ved at »gentage Eksperimentet«.
Skulde Folketinget, imod al Forventning, gyse tilbage for
en Opløsnings-Valgkamp, da vilde det have et lige saa simpelt
som naturligt Middel til — om end ikke at hindre, saa dog —
at vanskeliggøre Opløsningsrettens Misbrug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
