Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Ernst Brandes: Børsen. Rothschild—Lesseps—Tietgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aktierne en Smule billigere, end Privatfolk havde faaet deres, og
Pengene skulde indbetales i Privatbanken, efterhaanden som
Aktierne blev solgt til virkelige Kapitalister. Men de blev aldrig
solgte. Sukkerkrisen med de stærkt faldende Sukkerpriser kom
paa tværs, og gjorde Kapitalisterne tilbageholdne. Foreningen
havde den Forpligtelse, at modtage Aktierne til en bestemt
Tid, enten Salget var lykkedes eller ej, dog da Forfaldstiden kom,
blev Forpligtelsen kun delvis opfyldt. Og Tiderne var da bievne
saa slette, at der ikke kunde være fjærneste Tale om at finde andre
Købere, som vilde betale enten Sukkeraktier eller Sukkerobligationer
med Priser, hvortil Fabrikerne kunde være bekendt at sælge.
Saaledes kom Sukkerfabrikerne til kort med Driftskapital,
og Privatbanken fik Tilbagebetalingen af sit Forskud udskudt i
en uvis Fremtid.
Under denne Situation var det, at Privatbanken lod
tinglæse et Skadesløsbrev paa alle Sukkerfabrikernes faste Ejendele,
og den sikrede sig herved i Tilfælde af. Ejendommenes Realisation
Ret til Dækning af sit Tilgodehavende indtil et Beløb af fire
Millioner Kroner forud for Obligationsejere og andre Fordringshavere.
Selv om det havde været en for Sukkerfabrikerne fremmed
Fordringshaver, der havde taget saadan Sikkerhed, Sagen havde
alligevel haft en betænkelig Side; men Sagen blev syvdobbelt slem,
fordi det var Privatbanken, der viste sig mistænksom. Det tyder
altid paa aftagende Tillid, naar der maa gives Sikkerhed for en
Kredit, der forhen nødes uden Sikkerhed, og den, der fordrer
Sikkerheden, véd, at han skader Skyldneren. En fremmed Kreditor
havde maaske ikke behøvet at tage noget som helst Hensyn.
Hvorfor skulde han egentlig have plaget sig med vanskelige Beregninger
over Selskabets Betalingsævne overfor alle dets Kreditorer?
Hvorfor skulde han ikke tage enhver opnaaelig Sikkerhed den Dag, da
Fabrikerne lod Forlangendet om øjeblikkelig Tilbagebetaling af
hans Tilgodehavende uopfyldt? Hvad kom det ham ved, om hans
fortrinsvise Sikkerhed blev til Skade for alle de andre, der havde
vist Selskabet Tillid, og hvis Fordringer hidtil stode sideordnede
med hans?
Privatbanken maatte tage Hensyn. Den er knyttet til
Sukkerfabrikerne med alle de Baand, der knytter Forretningsforbindelser
stærkest til hinanden.
Først ved Fællesskabet i Bestyrelsernes Personer: Etatsraad
Holmblad har som Etatsraad Tietgen Sæde i begge Instituter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
