Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Ernst Brandes: Børsen. Rothschild—Lesseps—Tietgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dernæst ved Privatbankens Fortid og ved Karakteren af
dens Forretning: fra Privatbankens Kontorer er udgaaet hele det
Kompleks af Foretagender, hvortil Sukkerfabrikerne hører,
Aktie-og Obligationsemissionerne er derfra bragt ud i Publikum, og
gennem Privatbanken ordnes endnu bestandig alle finansielle
Operationer. Banken skylder en væsentlig Del af sin regelmæssige
Aarsfortjæneste til denne Virksomhed. — Og man bidrager nødigt
til sine bedste Kunders Ruin.
Og endelig. Salget af de Sukkerobligationer, hvis Ret
rykkede tilbage for Privatbankens, havde Privatbanken selv
besørget, ja, den havde endda kort forinden Sukkerfabrikernes
sidste Generalforsamlig gjort et forgæves Forsøg paa at sælge for
endnu et Par Millioner deraf. — Og et stort Emissionshus vedgaar
nødigt, at have solgt og forsøgt at sælge Obligationer, hvis
Sikkerhed det betvivler og oven i Købet forringer for sin egen Fordels Skyld.
Naar Privatbanken, til Trods for alt dette, tog Sikkerhed
hos Sukkerfabrikerne, blev der da derved tydeligt og utvivlsomt
tilkendegivet Publikum: Majoriteten indenfor Bankens Bestyrelse stoler
ikke paa Sukkerfabrikernes Ævne til under alle Omstændigheder
at kunne fyldestgøre deres Kreditorer. Den apser det tvært imod
for muligt, at ikke alene hele Aktiekapitalen paa over otte Millioner
vil gaa tabt men at der desforuden opstaar større eller mindre
Tab for Fordringshaverne, og den tager Sikkerheden for ikke at
blive blandt de tabende.
At en saadan Tilkendegivelse fra Tietgen’s Kolleger og
Overordnede maatte virke yderst uhyggelig er tydeligt nok.
Dertil kom end videre den nuværende Indenrigsministers,
Hr. H. P. Ingerslev’s, lydløse Forsvinden fra Selskabets Bestyrelse.
Den Tid, for hvilken Hr. I. havde modtaget Bestyrelsesvalg, var
ikke udløben, da sidste Generalforsamling blev holdt. Han havde
været med, da de Beslutninger blev fattede, som har gjort
Selskabets Stilling til det den er, og selv om han fandt sin ny
Værdighed uforenelig med sin forrige Sysselsættelse, havde det dog næppe
været urimeligt, om han var kommen tilstede paa
Generalforsamlingen, havde takket Aktionærerne for den Tillid de havde
vist ham ved lige fra Selskabets Stiftelse at betro ham en ret
indbringende Bestyrerpost, og havde forklaret sin
Fratrædelsesgrund. Hr. Ingerslev holdt ingen saadan Tale. Han blev helt
borte fra Forsamlingen, og Selskabets Formand anmodede med
et Par Ord Aktionærerne om at vælge et Bestyrelsesmedlem i Steden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>