Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og at hines yderlige Krav ville drive mange af disse over til
det konservative Parti, ligesom Tilfældet var faa Aar efter
Valgreformen 1832. og ligesom man allerede har kunnet iagttage for
Vælgernes Vedkommende ved de sidste Valg? I næste Række
kommer Spørgsmaalet: Vil Indtrædelsen af nye Samfundslag i det
politiske Liv ikke med Nødvendighed medføre Optagelse til Drøftelse
af nye indgribende Reformforslag, ligesom de tvende tidligere
Valgreformer utvivlsomt gav Stødet til en Mængde andre
Fremskridt? Der tales allerede om vigtige Landboreformer og mulig
Udvikling af en ny selvstændig Bondestand, en Ophævelse af
Førstefødselsretten som Grundlag for Arv af faste Ejendomme,
om Statskirkens Ophør, foreløbig i Skotland og Wales, hvor
Flertallet af Indbyggerne staar udenfor samme, om gennemgribende
Omdannelse af Hovedstadens kommunale Ordning og om virkelig
Selvstyrelse af Grevskabernes kommunale Forhold, øvet af
folkevalgte Raad i Stedet for Godsejerne alene i deres Egenskab af
Fredsdommere, beskikkede af Kronen — for slet ikke at tale om
Fastsættelsen af Irlands Stilling til det britiske Rige. Og til disse
enkelte Reformer slutter sig naturlig det store politiske Spørgsmaal:
Kan et arveligt Overhus i Længden holde sig ved Siden af et
Underhus, der stedse bliver mere demokratisk, og kan det
nogenlunde hævde sin Stilling som en selvstændig Statsmagt? Eller
bør man ikke tænke paa en Omdannelse deraf, for at det ikke
skal blive enten en skadelig Hæmsko for Udviklingen eller en
taabelig Omsvøbs-Institution, og hvorledes skal det nye britiske
Senat da se ud?
Spørgsmaalet er egenlig ikke nyt; ti allerede under Drøftelsen
af den første Valgreform for et halvt Hundredaar siden udtaltes
fra konservativ Side Ængstelse for, at den nøje Forbindelse, som
bestod imellem Parlamentets trende Led (Kongen, Peererne og
Underhuset), vilde blive forstyrret ved den paatænkte Ordning og
ved det dermed følgende første Skridt henimod et Demokrati.
Frygten var den Gang meget overdreven, men paa Bunden laa
Erkendelsen af den dybe Modsætning imellem en Arveadel og en
valgt Folkerepræsentation. Senere er Modsætningen ikke sjælden
kommen til Syne, og mere end én Gang have Peererne gjort
haard-nakket og langvarig Modstand imod Reformer, som Underhuset
med stort Flertal havde vedtaget, medens det paa den anden
Side ikke lader sig skjule, at de — især efter Valgreformen
1867—68 — i flere vigtige Spørgsmaal efter forholdsvis kort
Tilskueren. 1886. 49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
