Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamp have maattet give fuldstændig efter eller nøjes med nogle
ringe Indrømmelser. Samtidig har der vist sig et andet
Misforhold, nemlig imellem det stedse voksende Tal af britiske Peerer
med arveligt Sæde (1884 var der 449 saadanne, hvortil komme
de kongelige Prinser, de 26 Biskopper og de 44 »repræsentative«
Peerer for Skotland og Irland) og den forholdsvis ringe Mængde
af Peerer, som med Sandhed kunne siges at tage Del — end sige
stadig Del — i Lovgivningsarbejdet. Man siger i Virkeligheden
ikke for meget, naar man paastaar, at de allerfleste af de Peerer.
som deltage i Overhusets daglige Dont og øve større politisk
Indflydelse, ere personlig ophøjede til deres Værdighed, medens
kun enkelte af dem sidde i Kraft af deres Arveret.
Derfor er den Tanke ret naturlig opkommen, om man ikke
burde lade det britiske Peerskab ligesom det skotske og irske
nøjes med at vælge en Repræsentation ud af sin Midte, og om
man ikke ved en samtidig Genoplivelse af Kronens gamle, aldrig
ophævede, men for længe siden forældede Ret til at udnævne
livsvarige Peerer1) bedst kunde skaffe Overhuset den Forstærkning
af aandelig Kraft, uden hvilken det ikke kan udfylde sin Rolle
og hævde sin Værdighed, altsaa ved Ophøjelse af fremragende
Politikere, fortjænte Embedsmænd, Repræsentanter for Handel og
Industri, for Videnskab og Kunst, samt for Indien og Kolonierne*).
Paa den anden Side frygter man for, at naar Peerskabet saaledes
indskrænkedes til at være en Valgkorporation, vilde det ogsaa
snart blive »lukket«, ligesom det skotske og irske allerede ere8),
og derved en meget konservativ Institution, hvorhos de Peerer,
som ikke bleve valgte til at repræsentere deres Standsfæller, og
som dog billigvis ikke kunde udelukkes fra det politiske Liv, ved
deres Rigdomme og ansete Navne vilde blive farlige Medbejlere
ved Underhus-Valgene. En tilsyneladende »demokratisk« Om-
’) Da Palmerstons Ministerium 1856 vilde opfriske denne Ret, satte
Overhusets Flertal sig derimod, og Palmerston lod det falde.
’) Den nuværende Udenrigsminister Jarl Roseberry fremstillede 1884 for
Overhuset en fuldstændig Plan dertil.
*) Siden Skotlands Forening med England 1707 er ingen skotsk Peer bleven
udnævnt; Tallet paa saadanne Peerer er derfor sunket fra 132 til 85
(1884), af hvilke 49 tillige ere britiske Peerer. Ved Irlands Forening
med Storbritannien 1800 fastsattes, at kun én ny Peer maa udnævnes
for hver tre Peersslægter, som uddø, indtil der kun bliver 100 tilbage
foruden dem, der tillige ere britiske. 1884 var der endnu 178 irske
Peerer, deraf 84 med arveligt Sæde. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
