Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. Cl. Wilkens: Henry George. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
storartede Maalestok, den underfulde Lettelse af Ombytningen have
i højeste Grad forøget det menneskelige Arbejdes Ydelsesævne.
Hvad vilde en Franklin eller en Pristley have sagt, hvis de i en
Fremtidsdrøm kunde have set den nyere Tids Undere? Maatte
de ikke have troet, at disse Slaver af Videns Lys havde taget
hele Menneskehedens Forbandelse paa sig, at hine Muskler af Jærn
og Sener af Staal maatte have gjort selv den fattigste Arbejders Liv
til en Festdag? Opfindelse fulgte paa Opfindelse og Skuffelse paa
Skuffelse i den ny som i den gamle Verden. Overalt, fra alle
Lande og under de forskelligste sociale og økonomiske Forhold,
fra Lande, hvor der hersker Frihandel, og fra saadanne, hvor
Beskyttelse hæmmer Handelen, fra Lande med Guldfod og fra
Lande med Papirspenge, klages der over industrielt Tryk,
Elendighed og Nød. Og mærkelig nok: hvor det materielle Fremskridt
er størst, hvor Befolkningen er tættest, Rigdommen størst og
Produktions- og Ombytningsmidlerne mest udviklede, netop der
finde vi den største Armod, den haardeste Kamp for Tilværelsen,
og netop der, i de af Gas oplyste og af Politiet bevogtede Gader,
i Skyggen af Højskoler, Biblioteker og Musæer vente Tiggere paa
de forbigaaende og der samle sig hine moderne Hunner og Vandaler,
som Macaulay profeterede vilde komme. Dette Fællesskab mellem
Fremskridt og Armod er Problemet, vor Tids største Gaade.
Da Fænomenet er det samme under alle økonomiske Forhold,
maa det have en fælles, almindelig Grund. Og Grunden er
Privatejendommen over Jord og Grund. Det er Grund- og Jord-Ejerne,
der tage Brødet ud af Munden paa Kapitalen som paa Arbejderen.
Saa længe Jorden er monopoliseret af enkelte Ejere og adskilt fra
det produktive Arbejde, saa længe gælde alle Midler til Løsning
af det sociale Problem, større Sparsomhed i Statsforvaltningen,
bedre Undervisning, Arbejdernes Association, Produktionsforeninger
og hvad alle disse Midler nu hedde, til Vandsbæk, alt tjæner kun
til at forhøje Jordrenten. Striden staar slet ikke, som Socialismen
vil, mellem Kapital og Arbejde: deres Udbytte stiger og falder
med hinanden, de ere solidariske, og George er ikke Socialist i
europæisk Forstand, men tvært imod en ivrig Frihandelsmand.
Striden staar mellem Jordrente paa den ene Side og Kapital og
Arbejde paa den anden. Bliver Jordrenten Statsejendom, saa er
den sociale Genfødelse vis, og da vil Frihandelen først udfolde
alle sine herlige Følger: The nationalimtion of the soil, Jordens
Nationalisering er Løsningen af det sociale Problem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
