Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. Cl. Wilkens: Henry George. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I en Bog, der næsten overalt vidner om megen
Skarpsindighed og et grundigt Kendskab til de store økonomiske
Forfattere, udvikler H. George denne gamle Tanke og aabenbarer i
sin Kritik en Redelighed i Argumentationen, der vidner ærefuldt
om hans Karakter. En højbaaren Idealisme, en mandig Tro paa
sin Sag, en sjælden Optimisme, en storslaaet Veltalenhed og en
sjælden Kraft, Urfriskhed, Farve og Humor i Formen gør
Læsningen af hans æggende og lærerige Bog til en virkelig Nydelse.
Det er Walt. Whitmans Landsmand, det unge Amerika med dets
Urfriskhed i Sindet, dets Jærnvilje og Optimisme, der her, efterat
Amerikas Forhold i økonomisk Henseende i en forbavsende Grad
har begyndt at nærme sig Europas, drøfter det sociale Problem, og
det er naturligt, at hans Bog gaar Verden rundt. Og dog bliver
han ikke nogen social Kopemicus, — hans Bog er et storartet
Fejlsyn. For at godtgøre dette maa jeg lægge en Del Beslag paa
mine Læseres Tankekraft, maaske lidt mere end et Tidsskrifts
Læsere i Almindelighed ønske. Men jeg har den Trøst, at det
sker i en Tid, da det sociale Problem og Civilisationens Fremtid
opfylder de fleste tænkende Mænds og Kvinders Sind.
Det er gennem en Kritik af den almindelige Lære om Lønnen,
at George arbejder sig ind til den Erkendelse, at Problemet ligger
i Fordelingen og særlig i Privatejendommen over Jord og Grund.
For at forstaa hans Udvikling vil det være nødvendigt at give
en Fremstilling af den almindelige Lære om Lønnen, og det lader
sig gøre ganske kort.
Den almindelige Lære om Lønnen har til Forudsætning
tre Teorier, der knytte sig til de største Navne i den engelske
Nationaløkonomi: Adam Smith’s Sætning, at Lønnen tages af
Kapitalen, Malthus’s Befolkningslære og Ricardo’s Jordrenteteori.
Arbejdslønnen maa bestemmes ved Forholdet mellem
Kapitalens Sum og Arbejdernes Antal. For at fungere som
Kapital, o: tjæne som Produktionsmiddel for kommende Produktion,
maa Kapitalen efterspørge Arbejde, og Arbejderen maa søge Arbejde
hos Kapitalen for at leve. Men fraset forskellige Bølger, vil
Arbejdslønnen i Længden ikke kunne stige ud over Arbejdernes ved deres
sædvanemæssige Levefod bestemte nødvendige Underhold. Som
Tyngdepunktet for Industri varernes Pris paa et sluttet Marked
maa søges i deres Produktions- eller om man vil i deres
Reproduktions-Omkostninger, sagledes vil ogsaa Tyngdepunktet for
Arbejdets Pris, den saakaldte »naturlige« Pris, søges i den Sum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
