Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der burde have hvilet over det hele, savnedes. Der var for højt til Loftet,
for vidt til Væggen. Hr. Esmann siger lydeligt nok: „en ikke for stor Stue*,
ingen følte ved Synet af dette store Rum, hvor ganske de mange Gæster
overfyldte Fru Thorhergs Værelse og gjorde Luften beklumret derinde.
Varsomt og stille fører Hr. Esmann os ind i den gamle Dames lille Stue,
tyssende lægger han Fingeren paa Mund, og i ganske jævne, stilfærdige Træk
fortæller han os saa denne Moders og Datters uomvekselige Liv.
Introduktionen er i sin dæmpede Tone lige fra de allerførste Anslag af et stilistisk
Mesterværk, finere og omhyggeligere kan ingen male disse gamle og halvgamle,
der sidder gemte og glemte hen i Samfundets stille Kroge, end Hr. Esmann
her har gjort. Men han har vel med god Grund tvivlet om Publikums
Skønsomhed overfor disse stille Eksistenser, og han har derfor føjet en Del til sit
oprindelige Billede. Dette har han gjort med al en begyndende Dramatikers
Kejtethed, saa de, der for ham var Hovedpersonerne, sættes for meget i Skygge
til ogsaa at blive det for Tilskuerne. Først lader han en Skare Gratulanter
møde op, bedst er vel de to fra Stiftelsen gjorte, de andres lidet hensyntagende
Støjen har mishaget Hr. Esmann selv saa stærkt, at han for ret at vise dem i
hele deres Ubehagelighed, karrikerer dem; dog maa del bemærkes, at ved
Læsningen lindes ikke faa stilistiske Finheder ogsaa i deres Repliker, men disse
syntes Skuespillerne at have sløjfet til bedste for det karrikerede. Dernæst har
Forfatteren sagtens ment, at noget maatte der vel ske i et Skuespil, og saa har
han sat denne Søn med samt hans sendrægtige Opsøgelse af sin Moder ind,
men det er ikke lykkedes Hr. Esmann at vække Interesse for denne Person.
Da lian saa langt om længe kommer, véd vi alt Moderen død og ærgrer os
kun over ham. Det er sjældent, at et første Stykke viser en saa
overordentlig Ævne i al dramatisk Digtnings Kærne: Replikens’Form, derfor er en nøje
Kritik og Paavisuing af de Ubehjælpsomheder, der saa naturligt klæber ved et
Debutarbejde, kun simpel Pligt. Hr. Esmann kender endnu ikke ret Scenens
Lys, véd ikke hvor nøje Personerne maa passe ind i Situationen, ej heller
hvor skarpt Lud, en dramatisk Forfatter maa anvende for at gnide alle
Urimeligheder bort; er det saaledes ikke en Besynderlighed, al Majoren ikke
kender Frk. Volmersens Døvhed, og er det ikke en ufortjænt Forklejnelse
af vort Postvæsen al lade Lauritz’s Brev komme kun et Minut før han selv?
Opførelsen vil sikkert have lært Forfatteren meget, først og fremmest vel det,
næste Gang at anbringe sine Hovedpersoner i fuldt Lys.
Fru Hennings havde steml sin gamle Dame i nøje samme Tone som Hr.
Esmanns. Den lille af Alderen bøjede Skikkelse gjorde dog et rankt Indtryk,
Øjnenes kærlige og blide Blik kunde pludselig glimte op i striks Myndighed,
naar hun troede nogen drev Spas med hende, og den brudte Stemme med sin
anstrængle Sætlen-til fortalte om en Vilje stærkere end det svage Legeme: alt
i alt et fint tegnet og fast gennemført Billede, kun burde Kunstnerinden ikke
understrege de fejlagtige Ord slet saa stærkt Stilie og varligt færdedes Fru
Gjørling om hende som en hyggende og trofast Datter, det er længe siden
denne Skuespillerinde har ydet noget paa langt nær saa godt Hendes Spil i
denne Rolle lader haabe, at de Kvinder, der længst har sagt Haabet Farvel,
de gamle Jomfruer, der uden Bitterhed ser Livet rundtom, kort sagt alle de
Kvinder, der har vidst at forsage, i denne Skuespillerinde vil finde en
sympatetisk Fremstillerinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
