Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og den Gang han kom ind i Paaklædningsværelset, og sa’,
at der kun var 3 Minutter til Tæppet skulde gaa op for det næste
Tableau, og alle skyndte sig ud paa Scenen, og hun blev staaende
igen alene og trak i sin Tyrolertrøje med de skælvende Fingre.
Han havde saa sagt noget om, at hendes Haaropsætning ikke var
rigtig, og hun havde vendt Hodet om mod ham og sét paa ham
saaledes, at det løb ham koldt ned over Ryggen. Han var bleven
saa underlig bevæget derved, næsten forlegen, og for at lade som
ingenting gik han hen og rettede paa Haaret, løste en lang Flette,
og sa’, at den skulde falde ned over Ryggen. Derpaa var han
traadt lidt tilbage for at betragte hende, og saa havde han sagt:
»Spejl Dem og se, hvad De synes.« Men hun havde rystet paa
Hodet og smilet svagt og svaret: »Det er det samme, naar De bar
gjort det,« hvorpaa hun var kommen nærmere med nølende Skridt
og nedslagne Øjne og havde grebet hans Haand og løftet den op
imod sit Ansigt, men i det samme havde Klokken lydt, og hun var
pilsnart faret gennem Døren uden at se sig tilbage.
Men den Aften havde han grebet sig i at tænke paa hende,
efter at han var kommen hjem.
Og saa den sidste Forestilling der nede. Hvad der da var
hændt, havde gjort Udslaget. Der havde været Dans til
Afslutning ud over Natten. Flere Gange havde hun sagt til ham, at nu
maatte hun hjem, Vognen havde ventet saa længe, men han havde
lokket hende til at bli’ lidt endnu. Men saa endelig var hun
gaat ind efter sit Tøj. Han kunde ikke følge hende straks, fordi
nogle Damer i det samme tiltalte ham, men et Par Minutter
senere stod han der inde og saa hende sidde paa Kanten af en
Sofa med Hænderne paa Knæene, og Hodet bøjet nedover mod
Brystet. Hun gjorde ingen Bevægelse, da han nærmede sig; det
var som hun ikke hørte, at han kom. Han satte sig ved Siden
af hende og sa’ sørgmodigt: »Saa skal det altsaa være Slut med
i Aften«. Hun gav intet Svar. »Jeg vil følge Dem herfra«, sa’
han lidt efter, »De skal dog ikke køre hjem alene«. »Pigen er
med« — svarte hun tonløst — »hun sidder i Vognen og venter
paa mig«. »Ja saa da« — sukkede han — »det var ellers bra
ærgerligt«. — Hun holdt sig fremdeles ubevægelig; Hodet hang
som paa en knækket Blomst.
»Vil De ikke sige ordentlig Farvel til mig?« begyndte han
saa. Hun kramsede med Fingrene i Silkeplisseen paa sit
Kjolefang, ellers rørte hun sig ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
