Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Saa var jo Fredrik slet ikke kommen til at røre Kæverne
sine. Det gør godt at se, at der endnu finds Liv i ham.«
Gamborg tændte sig en ny Cigarette, satte sig mageligt
tilbage, og saa ud som han gik til Hvile for i Aften.
»Hvordan gaar det med Deres Maling Fru Tandberg?»
spurgte saa Margrethe.
»Jo Tak, det gaar rigtig bra — siger Gamborg, og mig
morer det.«
»Naar der er gaat nogle Aar, vil vel Birgits Billeder heller
ikke være at løse for formuende Enkefruer?« spottede Knut.
Gamborg lod som han intet hørte.
»Hvis du vil holde paa med dette, Knut, saa gaar jeg ud
af Stuen.« Birgits Stemme var skarp og hurtig, og hendes
Blik lynte.
»At jeg spaar dig en Plads blandt de udødelige, Birgit, det
kan du da ikke« —
Han fik ikke udtalt, før Birgit havde rejst sig og med
hastige Skridt forladt Stuen.
»Ærtekrukke« — sa Fru Tandberg og rystede misbilligende
paa Hodet. »Du ved jo, at Birgit ikke taaler det.«
»Herregud, at være saa prippen da,« sukkede Knut og saa
højst ulykkelig ud. »Gaa ind og faa hende bli igen, Fredrik.«
Gamborg rejste sig straks.
»Skal jeg be om Forladelse paa dine Vegne, da?« spurgte han.
»Ja, gør endelig det, og lov at jeg skal tie som en Mus.«
Kort efter kom Birgit ind igen, fulgt af Gamborg.
»Ja, du maa virkelig undskylde, Bedstemamma, og De ogsaa
Frøken Falsen, at jeg opfører en saadan Scene. Men jeg vil ikke
finde mig i Knuts Overgreb ogsaa her, og det har jeg i Sinde at
vise ham.«
»Overgreb« — gentog Knut, og saa fra den ene til den anden.
»Ja, netop! Det Ord generer dig Gutten min, fordi det er
tammende. Nu kan du ikke like, at jeg maler, hvorfor maa
Vorherre vide, og saa skyr du ingen Midler for at faa mig til at
opgi det. Du vil pine og fortrædige mig, og bespotte og forhaane
mig saa længe til jeg biir træt. Men nu skal det ikke lykkes dig.
Det er det eneste jeg har at interessere mig for.«
»Slige Ord du bruger,« sa Knut uvilligt.
»Jeg synes ogsaa du tar det for alvorligt, Birgit?«
formanede Fru Tandberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
