Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ikke hold med ham, Bedstemamma. Knuts Ærtesyge kan
ta Livet af alle Forhold.«
»Men tænk nu lidt paa dig selv, Birgit Slig som du har
haanet hans Musik. Jeg synes det gaar op i op.«
»Haanet! aldrig,« — sa hun energisk. »Men den interesserer
mig ikke, og saa har jeg ikke gaat og skabt mig.«
»— Var De von paa mig, Frøken, fordi jeg lod Dem gaa
alene?« spurgte nu Knut Margrethe med et Smil, der bad om
Undskyldning, og et overgivent Blink i Øjet.
»Nej da!« svarte hun hurtig, og bøjede sig i det samme for
at ta op sit Lommetørklæde, som netop faldt paa Gulvet.
»Jeg skal gøre det godt igen ved at følge Dem i Aften,«
vedblev han.
»Men Fredrik skal jo samme Vej, Knut« — henkastede
Fru Tandberg.
»Nej, Frue, det skal Fredrik ikke« — sa Gamborg.
»Naa — jeg trodde, De skulde hjem. — Det vilde De nu
ogsaa ha meget bedre af« — føjede hun til i en moderlig
formanende Tone.
»Ja, det vilde jeg vist« — svarte Gamborg, »men jeg rusler
nu nedover læl.«
»Værs’go, Bordet er færdigt« — sa en Pige, som kom
tilsyne i en Døraabning.
De rejste sig alle.
»Du skulde dog ta lidt Reb i Sejlene,« — hviskede Knut,
og traadte tæt hen til Gamborg. »Du ødelægger dig før Tiden,
Gut.« De sidste Ord kvaltes næsten i en klukkende, lydløs Latter.
Saa gik de ind i Spisestuen, Knut og Margrethe var de sidste.
I Kabinettet, som kun var oplyst fra Dagligstuen, greb Knut
Margrethe pilsnart om Livet, og trykkede hendes Overkrop saa
heftigt bagover, mens han kyssede hende, at hendes Legeme
formelig beskrev én Bue.
»Husk paa Spejlet,« fik hun med Møje frem.
»Kan du se, det var rigtigt, at du gik herop?« hviskede
han. »Det klogeste vi kunde gøre. Mor havde set os. Hvad
sa jeg?«
»Ja, men Knut — jeg gør det ikke en anden Gang —, du
ved ikke, hvor rædsomt det er.« Hun gled lydløst fra ham og
skyndte sig ind i Spisestuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
