Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Godnat,« sa han roligt og rakte Haanden ud. Hun log
den, og kendte den var kold og fugtig.
Han slap straks hendes Haand og gik langsomt mod Døren.
»Saa kommer De i Morgen, og gir mig min Time!« — raabte
hun, da han stod med Haanden paa Dørklinken.
Han slog ud med Årmen uden at vende sig om.
»Og hør Gamborg,« føjede hun til, »kan vi nu ikke være
enig om at betragte hinanden som to Kammerater. Saa vil vi
endnu faa Hygge af hinanden.«
Han gik sin Vej uden at svare, men et Øjeblik efter aabnede
han Døren paa Klem, stak Hodet ind, og sa med en Stemme, der
liksom kylede Ordene langt ind i Værelset: »Fanden i Vold med
Kammerater!« hvorpaa han forsvandt og slog Døren haardt i
efter sig.
Birgit, der var faret stærkt sammen ved denne uventede
Afslutning, hørte ham aabne og lukke Entrédøren, hvorefter Lyden
af hans Skridt tabte sig paa Trapperne.
Birgit pustede Lampen ud, aabnede et Par Vinduer, og gik
ind for at lægge sig.
Da hun klædte sig af, kom hun i Tanker om, at hun egentlig
havde været altfor hidsig mod Knut, da han ærtede hende med
hendes Maling. Stygt var det af ham, men alligevel, hun havde
tat altfor svært paa Veje, og han havde svaret saa spagt og
godsligt. Jo mere hun tænkte paa det, jo større syntes hun hendes
Uret blev. Hvis han havde været tilstede nu, vilde hun sagt
ham, at hun var lej over sin Krashed. Bare han ikke var gaat.
Men end om hun ventede paa ham? han maatte jo straks komme.
Ja, det vilde hun.
Hun stak Fødderne i et Par bløde Fløjelstøfler, svøbte et
Schal udenpaa sin Natchemise, og listede sig ind i Musikværelset
hvor der brændte en Lampe under en stor rosenrød Skærm. Her
krøb hun sammen paa Sofaen, med Knæene trukne op til Brystet
og Armene slynget omkring dem.
Men kanske det var dumt. Hvis nu Knut bare blev
forundret, saa vilde hun bli flov og det hele være saa ærgerligt.
Hun sad og tænkte paa, at det var bedst at luske tilbage og krybe
i Sæng. Men alligevel blev hun siddende; det var liksom der var
en Fortryllelse over hende, og at der skulde en kraftig Anstrengelse
til for at faa den løst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
