- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
916

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. phil Cl. Wilkens: Henry George. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

helst Dyrkemaade kan brødføde et Menneske, nej ikke en Gang
ved intensiv Havedyrkning, langt mindre ved Socialisternes Haab,
Stordrift ved Maskinteknik, vil den kunne gøre det. Og det er i
gode Tider, og trods en stærk Udvandring, at en saadan
Befolkningsforøgelse har fundet Sted. Er der ret mange, der vel have
overvejet Følgerne af en saadan Kendsgerning, og betænkt-, hvilken
uhyre Sum af Lidelse der skal til for i Længden at lægge Baand
paa en saadan Bevægelse, naar en social Organisation ikke
træder hjælpende til til Forstærkelse af de social-psykologiske
Motiver, der her maa til. Og steg Malthus op af Graven —
kunde det egentlig ventes, at disse Kendsgerninger vilde virke
rigtig overbevisende paa ham?

Folkestrømmen kom, og Vandstanden i Folkehavene steg
og steg. Hvor skulde denne uhyre Strøm gaa hen. Underlige
Ting fulgte. En overordentlig Koncentration og
Forskydning af Befolkningen fandt Sted. Der var Folkeflod
i Europa, og alle de tidligere stærke Diger mellem Folkehavene
vare brudte ved de nye sociale og politiske Ideer og ved Dampen.
Den økonomiske Organisation havde sat stærke Diger mellem Land
og By; Næringsfriheden brød dem. Staternes Grænser vare Diger;
en mere kosmopolitisk Aandsretning, en anden social Lovgivning,
en ny Toldpolitik og Dampen brød dem; trænges der til
Arbejdere i Irland, straks er der danske Arbejdere. Havene vare
Diger mellem Verdensdelene. Dampen brød dem. Der er nu
ikke længere til Amerika end før ti! Italien. Og Vandstanden i
disse Folkehave, bestemt ved økonomiske Forhold og psykologiske
Motiver, var højst forskellig. Intet Under, at uhyre Bølgegange
fandt Sted.

Der var først den transatlantiske Bølge. En Del af Strømmen
udvandrede, og »Folkevandringens Tid« er Barneværk imod den
moderne Folkevandring. Hver 8de af hver ny fuldvoksen
Slægt udvandrer i Danmark, og alene fra Sverig udvandrede i
Tidsrummet 1876—81 c. 141,000 Mennesker. I kulturhistorisk
Henseende er intet betydningsfuldere end Udvandringens Fænomen
Amerikas Bebyggelse, Australiens og Sydafrikas Indtagelse af den
ariske Races Mænd ere kolossale historiske Fænomener, ikke
mindre mærkelige end det, der fandt Sted, da den første keltiske
Strøm flød ud over Europa for senere at følges af italiske og græske
Stammefrænder. Og det store Drama, der opføres paa Amerikas
unge Jord, er af ikke mindre kulturhistorisk Betydning end det mindre,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0926.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free