Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. phil Cl. Wilkens: Henry George. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der opførtes paa Grækenlands og Italiens Sletter. Amerika har
virket som en mægtig Ventil, taget de overflødige Folkebølger og
sendt os Brød og Demokrati i Stedet. Hvad vilde være sket,
hvis Kolumbus kun havde mødt et øde Hav eller en Befolkning
saa tæt som Kinas, og hvad vil en Gang ske, naar Amerika siger
Stop for Indvandring af Mennesker og Udskibning af Korn, og
Europa staar der med en uhyre Befolkning og Demokratiet og
uden Brød?
En anden Strøm gik til Byerne. De store Forandringer i
industriel Metode og materiel Magt medfører store moralske og
politiske Forandringer, Forandringer i Liv, Sæder og Tro. Til
disse vidt rækkende Forandringer hører ogsaa Væksten af de
store Byer, der ogsaa i stigende Grad vil blive et Problem,
fælles for den gamle og den ny Verden. 1790, da den første
Folketælling fandt Sted i Amerika, udgjorde Bybefolkningen kun
3,s °/o af Befolkningen. 1880 indeholdt Byerne 22V*°/o, og denne
Befolkningens Tendens til Koncentration finder Sted over hele den
civiliserede Verden; overalt vokser de store Byer og stærkere
end Befolkningen som Helhed. Englands og Skotlands
Befolkningsforøgelse i dette Aarhundrede skyldes Byerne. I Frankrig,
hvor Befolkningen næsten er stabil, blive de store Byer større og
større. I Irland, hvor Befolkningen stadig har været nedadgaaende,
er Dublin og Belfast dog stadig voksende. Regner man til
Stor-stæder alle Byer med over 100,000 Indbyggere, udgør
Storstadsbeboerne i °/o af Befolkningen: Storbritanien c. 25, Danmark 14,
Nederlandene 14, Sachsen 12, Belgien I0V*, Frankrig 9Vs,
Rusland 2. At en saadan Overgang fra Landliv til Byliv, og til
Storstædernes Byliv i høj Grad maa forandre Folkenes
psykologiske og sociale Fysiognomi er en Selvfølge, og at den ikke er
uden Fare er indlysende. Hvad denne Strøm gik ind til, til
Fabrikliv og Stordrift, til Lønningsarbejde og Arbejde for
Maga-zinerne, med Kvinder og Børn trukne ind i Maskinteknikens
Hvirvel, til Storproduktionens Bølgegang, til Association imod
Kapitalen og Socialdemokrati med international Aand, — det vide
vi. Men værre end denne truende internationale Stat i de
nationale Stater er dog den rapide Udvikling af de moderne Hunner
og Vandaler, af disse 20—50,000, der findes i enhver Millionby,
og som høre til det levende Dynd, psykologiske og sociale Miasmer
og Bakterier, en levende Kloak af Forbrydernaturer og
Forbryder-familjer i en egen underjordisk Forbindelse, vilde Dyr, udrustede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
