Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. phil Cl. Wilkens: Henry George. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aftagende Jordudbyttes Lov, og betyder, at Mennesket ved
Befolkningsforøgelsen maa anvende mere Kraft, mere Kapital og
Arbejde, paa at tilvejebringe den ene nødvendige Halvdel af sine
Fornødenheder. Selv om en Gaaen ned til et lavere
Produktionspunkt ikke altid involverer et ringere Totaludbytte af Samfundets
Arbejde, idel Civilisationens Fremskridt jo kan paralysere denne
Virkning, vil med Befolkningens Tilvækst Bicardos Lov vise sig
som den stærkeste Tendens. Der maa anvendes mere og mere
Kraft paa at udvide Mills elastiske Baand, og selv om der
frigøres flere og flere Kræfter ved at de øvrige 50 °/o af Menneskenes
Fornødenheder faas lettere og lettere, vil dette ikke i Længden
under stigende Befolkningsforøgelse kunne tilstrækkelig modvirke
Levnetsmidlemes Tendens til at stige i Pris.
Men George gør sig skyldig i en kolossal Misforstaaelse.
Hvor abstrakt logisk hans Fordelingsmaksime tager sig ud (»er
der tre, der skal dele et Produkt, faar de to desto mindre, desto
mere den ene faar«) saa realt ulogisk er den, idet George glemmer,
at den ene her ikke kan faa Udbyttet udbetalt uden at overgive
en væsenlig Part igen til de andre. Jordejerne maa jo dog bruge
deres Indtægter fra Jorden til at skabe ny Kapital, efterspørge
Arbejde osv. Hans utrolige Fejlsyn er, at han lader Jordejerne
forbruge deres Indtægter i fuldstændig Absentisme, i fuldstændig
Fraværelse; han lader dem bo paa Maanen. Talte George endda
om et bestemt Land, hvis store Jordejere boede udenfor dette,
i et andet Land, og der brugte hele deres Indtægt, var der
Mening deri, men George taler universelt, og Jordejerne maa virkelig
blive paa Jorden, og forbruge de ikke al deres Indtægt til
uproduktivt Arbejde (dette blev da Problemet, og dette vilde være
rigtigt), saa maa de forøge Kapitalen, forhøje Lønningsfondet,
tjæne Samfundet. De sociale Misligheder ved Privatejendommen
over Jord og Grund ligger paa to Steder: 1. ved at muliggøre
Latifundia, og under visse Forhold være en Hindring for
Jordernes intensive Dyrkning, og 2. ved at muliggøre et storartet
Luksusforbrug. Fandt intet af dette Sted, var der socialt-juridisk
værnet om det første Punkt, og værnede den sædelige
Livsopfattelse mod det andet, saa skadede de store Ejendomme ikke
i denne Henseende.
Lige saa rig som George er paa skarpsindige og
tankevækkende Bemærkninger, naar han paaviser Utilstrækkeligheden af
de sædvanlig anbefalede sociale Helbredelsesmidler, lige saa svag er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
