Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. phil Cl. Wilkens: Henry George. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han i det positive. Det er just ikke saa vanskeligt at hævde
Uretfærdigheden af Privatejendom over Jord og Grund ved
almindelige Bemærkninger om, at da Jorden ikke er et Produkt af
menneskeligt Arbejde, saa maa alle have den samme Ret til Brug
af Land som til at indaande Luften, da vi dog ikke kunne
antage, at enkelte Mennesker have Ret til at eksistere i Verden,
andre ikke. Det er heller ikke synderlig vanskeligt at paavise,
at Jordrenten ikke er et Produkt af individuelt, men af socialt
Arbejde, Samfundets Udvikling og Arbejde, og at Jordejerne i
fremskredne Samfund og Grundejerne i de store Byer ikke blot
faa Udbyttet af deres eget, men ogsaa af andres Arbejde. Men
da Jorderne dog ikke, kunne gøres til et almindeligt Overdrev,
maa der dog findes en eller anden social-retslig Form for Brugen
af Land, og den historiske Kendsgerning, at den private
Ejendomsret over Immobilier har udviklet sig jævnsides med
Nødvendigheden af at gaa over til et intensivt Agerbrug, vejer her
en hel Del. De overordentlige Vanskeligheder ved at gaa over
til Statsejendom har George intet Øje for, alt gaar for ham som
Fod i Hose, skøndt han i Modsætning til H. Spencer og Mili
endogsaa vil nægte Jordejerne Bet til Erstatning; de skal kun
have Erstatning for den anvendte Kapital, for Forbedringer. At
det vil blive temmelig vanskeligt at bestemme, hvad der skyldes
Jordrente og hvad Forbedringer, bekymrer ham ikke, og at en
saadan Fremfærd, et saa voldsomt Brud paa bestaaende
Retsforhold vil kunne ryste Samfundslegemet til dødelige Konvulsioner,
synes han ikke at ane. Maaske dog; ti da det kommer til Stykket,
bliver hans Sind langt blidere. Han vil da nøjes med gennem
Beskatning at appropriere Jordrenten, og kommer da som det
fundamentale Forslag til Fysiokraternes gamle: en eneste Skat
paa Jord- og Grund-Renten. »Jeg foreslaar hverken at købe
eller at konfiskere Privatbesiddelsen af Jord og Grund. Det første
vilde være uretfærdigt (!), det sidste unyttigt. Lad de Individer,
der nu eje Jord, kun rolig besidde, hvad de pleje at kalde deres
Jord. Lad dem kun vedblive med at kalde det deres Jord. Lad
dem købe og sælge, afhænde og erhverve. Vi kunne roligt lade
dem beholde Skallen, naar vi tage Kærnen. Det er ikke
nødvendigt at konfiskere Jorden; det er kun nødvendigt at
appropriere Jordrenten.« At han samtidig konfiskerer alle
Prioritetsejernes Kapitaler, og hvad Ejerne have betalt af Købesummen i
berettiget Tillid til den bestaaende Retsordning, synes ikke at be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
