Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
have forsvoret, at den muntre Bagatel og det i sin Længde fast
uigennemtrængelige Sørgespil skyldtes samme Mand. —
Den næste Forfatter i Rækken, som jeg vil bede Læserne
være en Smule forsigtig med i Aar, er Strindberg. Det er
nemlig ikke »Röda Rummets« storslaaede Kunst, man træffer i
»Tjænestepigens Søn« og »Jäsningstiden«, det er en Art
Pedanteri, som ikke har det mindste med kunstneriske Opgaver
at gøre.
Strindberg bebudede for nogle Aar siden, at nu burde
Li-teraturen blive Journalistik, og han gjorde selv ærlige Forsøg i
den Retning. Kort efter faldt han tilbage til at skrive
Fortællinger paany. Denne Gang har han i to paa hinanden
følgende Bind, der vel sagtens skal fortsættes af flere, holdt sig til
den Opgave, han siger er den eneste, en Forfatter »nogenlunde
kan beherske«, Skildringen af sin egen Udvikling, »hvis han da er
sig sin Viljes Ufrihed fuldt bevidst, og saaledes ikke føler sig trykket af
at være oprigtig, hvilket han kun kan være, naar han er
fuldstændig paa det rene med sin Uansvarlighed.«
Journalistik og Selvbiografi er fortræffelige Ting —. Kun
turde der ved den sidste være den Betænkelighed at anføre, at
skulde det indenfor »Realismen og Naturalismen« — det er
Strindbergs Betegnelser — gaa til som hos visse kristne Sekter, der
og-saa interesserer sig for Selvskildring, at Folk ved given Lejlighed
kappedes om at staa op for at »bekende«, saa var det ilde.
Kristofer Kristofersen fortæller i sin lille Beretning »Vækkelsen«
om en Forsamling paa »Salen« hos Mo’r Nes, at »der blev en
Sladren om Familjehistorier, Synder og Svagheder, man blottede
sig selv, sine nærmeste og alle man kendte; der var en Strid for
at stille frem saa stygge Billeder som mulig, at gøre sig selv rigtig
skabbet og ynkelig«, og en Epidemi af denne Art vilde
ingenlunde være utænkelig mellem »Naturalister« — tvært imod!
Retningen har saa meget med »Ærlighed« og Selviagttagelse at gøre,
at begynder først den ene, har vi en skønne Dag hele
Over-Ærlig-hedens slemme Syge paa Halsen. Det vil ikke blive opbyggeligt.
Et vist Maadehold kunde det saaledes maaske være rigtigt paa
Forhaand at anbefale de Herrer Selvbiografer, hvor lidet man end
i øvrigt vil indvende mod Metoden.
Men hvad skal man egentlig vinde ved den? En Forfatter
giver, hvad han har, og der kommer ikke mere Værdi i hans Værk,
fordi han siger »jeg«, end naar han siger »han« eller »hun«. Det Stof,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
