Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Kunstner behersker eller tror at beherske, er hans Materiale,
og mulig former han sine Iagttagelser bedst i en Selvbiografi,
mulig er ogsaa Romanen, Dramaet eller Digtet ham det
bekvemmeste Meddelelsesmiddel. Det er jo ikke Tingens umiddelbart
haandgribelige Sandhed, som det for ham eller os kommer an paa,
— vi er lige glade, enten Manden hedder Jens eller Peter. Faar
vi blot i anskuelig Form Forfatterens uforvanskede Mening om,
hvad det er der ses og høres, lugtes, smages og føles i denne
Verden, og hans Opfattelse af de aandelige Virksomheder, der
ledsager disse Indtryk og bygger videre paa dem, saa er vi fornøjede;
det er nemlig noget, vi muligvis kan bruge, ikke hans tilfældige
Viden om, hvorledes det hænger sammen med et Antal udvortes
Forhold her i Livet. Det er en besynderlig Uklarhed i Strindbergs
Hjærne, at han mener, at Selvbiografi er noget, en Forfatter i og
for sig bedre behersker end andet. Alt skal han jo dog hente ud
af sig selv, og den Omstændighed, at det morer ham ligesom hin
indiske Guddom at sætte sig offentlig hen og stirre paa sin egen
Navle, gør ham saa vist ikke klogere, end han var i Forvejen.
Men dummere behøver det heller ikke at gøre ham, og
havde Strindberg, da han skrev sin »Sjæls Udviklingshistorie«, blot
villet anerkende de samme Fordringer til Foredrag og Form, som
han anerkendte, da han forfattede »Röda Rummet«, »Giftas« o. s. v.,
saa havde der formodentlig ikke været noget at klage over. Men
det har han ikke gjort. Han har skrevet ned løst og fast, hvad
han erindrede. Der er et stort Materiale samlet, men paa intet
Sted udarbejder han disse Erindringer til Billeder. Man bar samme
Fornemmelse ved at læse disse Memoirer, som naar man pløjer
ganske illiterære Personers Optegnelser igennem. Der er ikke Ro
nogensteds, snart farer Foredraget frem i Nutid og griber en i
Kraven, snart lægger det sig paa Gulvet i Ræsonnementers og
Sidebetragtningers Mangel paa Selvbeherskelse, snart gør det sig
bredt med Breves og Stilebøgers Oplæsning, saa raodsiger det sig
selv, saa skælder det ud og klager sig, saa springer det op og
giver én en Bunke socialfilosofiske Kraftresultater i Hovedet, og
saa kern der komme en Tørn, hvor Fortællingen glider nok saa
jævnt af Sted. Men bestandig glipper Behaget for én. Det kommer
af, at Strindberg bestandig forfejler sin Hensigt. Vi har kun lært
Stumper og Stykker af den Person at kende, hvis Sjæls
Udviklingshistorie han har villet meddele.
Forfatteren har ladet Æmnet vokse sig over Hovedet, ube-
64*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
