Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og underlig nok tog han da fat som afgjort Humorist. »Det grønne
Flag«, »Vae victis« og »Forsoningen« er fortræffelige ironiske
Livsbilleder fra en eller anden Ravnekrog i Norge. Ved »Vaardise«,
som er udkommen i Aar, har Kristofersen skrevet saa sig ind
blandt de betydelige af det nye Norges Forfattere.
Det er en mandig Bog. Skildringerne er ført igennem med
Kraft, og er Helten end inderst inde en stor Fantast, saa er vi
dog næsten bestandig paa fast Bund i denne Bog. Der kæmpes
og lides for haandgribelige Ting, og Drømmene har rent positive
Formaal for Øje. Den unge Nils Bergmann hører i Følge
Overbevisning, tilfældige Sammenstød og Vaner til den Ynglingeflok i
Kristiania, der ægget af Skikkelighedens Voldsmodstand mod deres
naturlige Fordringer paa Frihed for sig og andre, sætter
»Løssluppenhedens Paradis« som sit Formaal, men som paa Grund
afSmaa-ligheden i Livsforholdene er ved at kaste sig væk i Uvirksomhed
og Selvopgivelse. Der er kun den Forskel mellem ham og de
andre, at han er frejdig endnu, fordi han ikke har Næringssorger.
— Saa rystes han op af sin aandelige Ladhed ved en grel
Modsigelse mellem Ord og Gerning hos den rige Onkel, der hidtil har
understøttet ham. Han byder Onkelen Farvel, og efter et Forsøg
paa at faa nogle af Kammeraterne med drager han ene ud til en
Landsbygd for at holde Skole for voksne Gutter og mulig ogsaa
faa de gamle i Tale. Fortællingen drejer sig nu om al den
forgæves Møje han har mellem Bønderne og den glatte Præstemand
med sine Skolelærere der paa Egnen, indtil det endelig synes, at
der skal komme en anden Gænge i Tingene, da han tager
Politiken til Hjælp. Hidtil har det nemlig blot været Oplysningssagen
i Almindelighed, han har arbejdet for. Bogen slutter med, at den
eneste Elev, han i Grunden har haft, udvandrer til Amerika sammen
med Bygdens andre flinke unge Mænd, og Nils Bergmann sidder
tilbage med Foraarslængsler efter at komme paa Stortinget.
Det er overordentlig godt fortalt altsammen, man er i de
mange Episoders Udmaling bunden fra Side til Side, om end
ganske vist Sproget nu og da kunde være pynteligere behandlet.
Begivenhederne ligger kun et Par Aar tilbage i Tiden; man har
Indtryk af at være med i det rammeste af det ramme moderne
norske Norges Strid for at vaagne fra den Kristenkirkens Mare,
som rider det. Det er interessant, livfuldt, anskueligt og alvorligt
det hele.
Bogen har den underlige Mangel, at der ikke er gjort rede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
