Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Piges glade Glæde ved at blive forført bestaar — hun er et Bam —,
og lige saa slet gennemskuelig er hendes Samvittighedsro i de
vanskelige Øjeblikke af hendes Liv, da hun — som hun tror —
rent usanselig forelsker sig i at danse og at tale med den brave
Styrmand, samtidig med at hun fortsætter det Kærlighedsforhold
til Løjtnanten, der forlængst har ophørt at være andet for hende
end et Behov, der virker som en Anklage. Tingen er saa nøje og
sikkert greben, at næppe nogen af Fortællingens Læsere vil
benægte Forfatterens Ret til at kalde Emma for god til den Ulykke,
der rammer hende, medens de fleste naturligvis i det praktiske
Liv uden Betænkning vilde hæfte et fordømmende Navn til det
Fruentimmer, der ikke alene faar et Bam med en Løjtnant, men
endog drikker sig fuld paa en Dansebod. Det er en Kunstens
Triumf, at Bruun, midt oppe i vor endnu stadig saa forborgne
Literatur, paa det ringe Antal Sider, han har anvendt, har ved
blot at fortælle den »stygge« Begivenhed kunnet tvinge Folk til
at glemme, at den virkelig var styg. Det er jo des værre endnu
fremdeles saadan, at en af de sværeste Opgaver, en Kunstner hos
os har at løse, er at faa Folk til at tænke og føle, som om de
virkelig havde Øvelse deri. Det sker paa mange
hemmelighedsfulde Maader; men en af de smukkeste er den, Bruun har anvendt:
ved at være ganske rolig. Da dette altsaa var lykkedes saa godt,
havde man Ret til at vente adskilligt af denne Forfatter. Men
det er ikke kommet.
Fortællingen »En Landsbytragedie« er endog næsten
utilladelig med sin Tillavning å la en af disse-Finden-paa-Forfattere,
som nu ikke læses mere af literære Mennesker, og »Købstadsidyllen«
hører hjemme i Bordskuffen hos en Rus. »Befriet« er megen
Agtelse værd, men der er anvendt altfor douce Farver. Selv om en
ung Godsejer her til Lands er brystsvag og overanstrængt fra Livet i
de første Manddomsaar, bliver han ikke saa skrøbelig, at han
skulde tage sig sin Død over, at han en Juleaften under Dansen i
Borgestuen paa sin egen Gaard falder paa at kysse en af Pigerne.
Sligt er hørt før. Men i »Befriet« er dette Enden paa Legen. Efter
denne Bedrift skyder Godsejeren sig.
Bruun har Fortællerævnen i Kødet baaren, han kunde blive
en af de Forfattere, som man regner med og stoler paa.
E. Skram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
