Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der rigtignok hverken er Fugl eller Fisk, naar Publikums Smag netop gaar i
den Retning. Dagmarteatret kan fire—fem Uger igennem trække Hus paa
en Æventyroperette, Svinedrengen, hvis Tekst er lige øde for Vid som for
Fantasi. Naar denne Operette fik nogen dramatisk Interesse, skyldtes det
for en stor Del Hr. Carl Wulff. Mærkeligt var det at se hvor godt
Æven-tyrets Skrud passede hans udprægede Nutidsperson: der turede den gamle
Kejser omkring i al sin fjottede Godmodighed med Krone paa Hovedet, Æble
og Scepter i Haand, i nøje samme Paastyr, som han staar aftegnet i
Æventyr-bogen, og saa sad der et Ansigt paa ham, livagtigt som havde en Kortkonge
været hans Fader, og en gammel, tandløs Kælling hans Moder. Ogsaa i
Teatrets anden ny Operette Frøken Gavroche var Hr. Wulff langt forud for alle
sine medspillende med et i al Godmodighed tegnet Portræt af en selvforgudende
Artist. Denne Operette naar næppe at gøre samme Lykke som dens ældre
Søster Frk. Nitouche, dertil er Indholdet dog vistnok for tyndt, og Titelrollens
Fremstillerinde Frk. Lotten Arnoldsson besidder, hvor vindende en Fremtræden
hun end har, hverken det kvikke Lune eller den pudsige Mimikvékslen, en
saa-dan Rolle udkræver.
Folketeatret har sikkert ment med en god, gammel Offenbachiade at
kunne overtrumfe disse moderne Operetter, der af lutter Finesser saa let
bliver kedsommelige. Det havde til den Ende pyntet Orfeus i Underverdenen
op med en Del nyt Udstyr, saasom tre ny Dekorationer, en Del flunkende ny
Dragter, forstærket Kor og Orkester, en som det sig hør og bør ny Styx-Vise
og mange andre ny Allusioner. Dog det vigtigste, den kaade offenbachske
Stemning, der latterforløsende burde hvilet over det hele, savnede denne
Operettens Genoptagelse. Der er stor Forskel paa Gudernes og Gudindernes
Fremtræden. De første ere tegnede som dristige Karrikaturer, og der kræves en
bred Pensel med saftige Farver til at trække dette Omrids op. Hr. Zink førte
som Jupiter an i Gudernes Skare; hans tørre Gnavenhed gjorde vel Ordene
pudsige, men en fed Lystenhed havde været nok saa lystig. Folketeatrets
Skuespillere besad ikke Galgenhumor nok til at opføre Offenbachs ikke saa lidt
blasfemiske Kankan. Helt anderledes staar den galante Franskmand overfor
Gudinderne, han gør dem sin Kompliment: .Stoler nu som i Oldtidens Dage
paa Eders rundformede Ynde og plastiske Skønhed, træder kækt med
Tilsidesættelsen af smaalige, menneskelige Fordomme frem i Eders guddommelige
Klæde-baand, og Jordens Sønner vil falde Eder til Fode nu som før.“ Folketeatrets
Gudinder vil næppe gøre Københavns stakkels Mandfolk elleskudte, dertil var
deres hele Tilsyneladelse for lidet guddommelig. Venus i Fru Maria Mullers
Skikkelse var vel fin og nydelig, men der hvilede en Unærmelighed over denne
Venus, som hverken var i Slægt med Oldtidens og Offenbachs Skønheds
Gudinde.
Inden Operetten holdt sit Indtog paa Folketeatret, opførte det en halv
Snes Gange Fritz Holsts En sand Demokrat. Dettes største Værd er nu sikkert
som kulturhistorisk Dokument. Man forstaa dette ret: ikke at Hr. Holsts
Skildring af Provinsforholdene er et korrekt Tidsbillede fra Stykkets Fremkomst,
men at denne giver et vigtigt Bidrag til Forstaaelse af det Syn, Halvfjærdsemes
København havde paa det demokratiske Røre, som da begyndte at hæve Hovedet
rundt om i Landet. Er denne Betragtningsmaade af Stykket rigtig, var dets
Genoptagelse nu sagtens en Del Aar for tidlig, ti det er endnu for ungt til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
