- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
50

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. phil. V. Pingel: Tre Bidrag til Danmarks Geologi og Geografi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for, f. Eks. om Himmelbjærgets Historie og om den hollandske
Oprindelse af Navne paa danske Farvande (Skagerak, Kattegat).
Men Hovedinteressen samler sig om de større Afhandlinger.

Den første af disse har Overskriften: Er »den jyske
Højderyg« til? og er rettet mod den gamle, men endnu ingenlunde
udryddede Vildfarelse, at der op gennem Jylland lige til Skagen
nærmere ved Østkysten end ved Vestkysten gaar en Højderyg,
som deler Landet i en østlig og en vestlig Side og danner
Vandskellet mellem Kattegattets og Nordsøens Tilløb. Det er
mærkværdigt, med hvilken Sejghed denne Misforstaaelse har kunnet
holde sig hos læge og lærde, skøndt vel ikke mange gaar saa
vidt som N. M. Petersen, der i sin Danmarks Historie i Hedenold
taler om »en Bjærgryg, der deler Jylland i en østlig og en vestlig
Del.« Prof. Erslev viser, hvorledes denne falske Opfattelse har
sit Udspring fra en Tilbøjelighed hos de ældre Geografer før Carl
Ritters Tid til at overvurdere Landenes Vandskelslinjer, som om
de nødvendigvis maatte indeholde Landenes højeste Punkter, hvad
der jo ingenlunde er Tilfældet i Naturen, og til at tegne
Grænserne mellem de forskellige Flodgebeter som Bjærgkæder, en
Fremgangsmaade, der gav sande Misfostre af Landkaart, saaledes
som Erslev anskueliggør det ved et fortræffeligt Eksempel. Men
Misforstaaelsen af de jyske Højdeforhold beror vistnok ogsaa paa
en falsk Analogi hentet fra Østersøens sydlige Kyster. Her gaar
jo nemlig en virkelig Landryg, som paa sin brede Flade bærer
de preussiske, pommerske og mecklenburgske Søer, fra øst til
vest mellem den flade Kystslette og den store nordtyske
Indlandsslette. Denne Landryg staar som bekendt over det østlige
Holsten i Forbindelse med det høje Land paa Østsiden af Slesvig og
Jylland, og nu har uden Tvivl de tyske Geografer, ukendte med
de nøjere Forhold i Danmark, tænkt sig vor Halvøs Højder i et
og alt som en Fortsættelse af deres eget baltiske Højdedrag,
alt-saa som en bred, flad Landryg med lave Sletter paa begge
Sider. Hvorledes de virkelige Højdeforhold i Jylland er, har den
danske Generalstab oplyst ved sine Opmaalinger mellem
Konge-aaen og Limfjorden, og Summen af disse store Arbejder har
Erslev indført paa sit første Kaartblad med forskellige Farver og
Skrafferinger for Højderne under 100 Fod, mellem 100 og 200,
mellem 200—300 og over 300 Fod. Det er at ønske, at ret
mange maa faa dette Kaart i Hænde. De ville blive nødte til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free