Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. phil. V. Pingel: Tre Bidrag til Danmarks Geologi og Geografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
erkende, at den jyske Højderyg kun har hjemme i
Indbildningernes Verden.
Den anden Afhandling (Om Ødannelsen i Jylland) med
tilhørende Kaart over Egnen mellem Aarhus og Aalborg oplyser,
ligeledes paa Grundlag af Generalstabens Maalinger, at den nævnte
Egn udmærker sig ved en Mængde smalle, fjord- eller sundlignende
Dale, der næsten opløser det høje Land i et Arkipelag af
Bakkeøer. Saaledes erfarer vi det overraskende Forhold, at, naar der
er Højvande i Randersfjorden, sættes ikke blot den nedre Del af
Gudenaaens Dal under Vand, men at det samme er Tilfældet med
den Sidedal, hvorigennem Nørreaaen løber, og at Oversvømmelsen
mærkes indtil 3 Fjærdingvej øst for Viborg. Saa dybt er disse
(jordlignende Dale skaarne ned i Terrænet. Ligeledes gaar der
en Mil nord for Viborg en Fjorddal, hvori Skalsaaen har sit Leje,
fra Hjarbækfjordens Sydspids op imod Hobro, og hvis Havet blot
steg 39 Fod, vilde der ad denne Vej blive Vandforbindelse mellem
Limfjorden og Mariagerfjorden, medens en Stigning af 47 Fod
vilde give Forbindelse mellem Skalsaadalen og Randersfjorden.
Hertil kommer nu, at der paa flere Steder i disse Dale er
fundet Lag med Skaller af Hjærtemuslingen, et ubedragelig
Kendetegn paa en Havbedækning indenfor vor nuværende
Jordperiode. Med Rette anbefaler Forfatteren denne Sag til fortsatte
omhyggelige Undersøgelser; ti vor Jordbunds Hævning og
Sænkning er et af de vigtigste Spørgsmaal for den danske Geologi.
Den tredje og fjærde Afhandling henhører under Geografiens
Historie (Tydning af nogle Steder hos Oldtidens Forfattere og Til
dansk Kaarthistorie). De græske og romerske Forfatteres magre
og uklare Efterretninger om vort Fædreland turde ikke have
megen Interesse for det store Publikum, og de lærde ville næppe
heller bringe det til andet end usikre Formodninger om, hvad
f. Eks. Ptolemæus mener med sine alokiske Øer; derimod er det
meget interessant gennem den fjærde Afhandling med dens 7
vedføjede Kaart at se, hvorledes det kartografiske Billede af Danmark
har udviklet sig fra Middelalderens første famlende Forsøg til den
Nøjagtighed og Elegance, som præger de fra Generalstaben
ud-gaaede Kaart. Erslev har her fremdraget en Side af vor
Kulturhistorie , som hidtil har ligget hen som et næsten helt
uopdyrket Land.
Den sidste af de 5 Afhandlinger (Om Vandløb og Søer i
Jylland) indeholder overordentlig meget nyt om de jyske Aaers
i*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
