Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kaldte »det skønne«, — Troskaben til Døden, med et andet Ord:
Romantiken. Historien har sit eget sindige Formaal i sig selv, og
vil saa tillige give sin Forklaring af, hvor det er, de romantiske
Fejltagelser begynder i Folks Hjærner, og hvor det er denne
sejglivede Livsopfattelse har sin Smule Ret.
Schandorph lader sig i sin Kunst sjældent narre. Han har
aldrig været uvidende om, at der jo var et Grundlag, hvor fra
de gamle Bondefortællingers blaa Dunst steg op imod
Aftenskyernes rosarødt — der har altid været glade Kærestefolk og
store Hjærtesorger med Troskab eller Livslede og Selvmord
paa Landet —, det er kun Dunstkredsens uvirkelige Beskaffenhed,
haD saa inderlig har spottet. Det er Opfattelsen og Fremstillingen
af de landlige Tragedier og Idyller, der har været bagvendt: nu
skal man i »Kærestesorg« se, hvorledes en saadan »romantisk«
Historie i Virkeligheden hænger sammen.
Han har da søgt sig den solideste Bondepige ud, han kunde
finde. Han har kendt hende fra Gartner Kjeldsens Hus ved Sorø
Sø, hvor hun fejede Stuerne, kogte Maden, vaskede Tøjet,
malkede Køeme og passede Børnene tillige med sin syge Madmoder.
Hun var et velvilligt Menneske, og naar hun sad ved sit Arbejde,
sang hun gæme, saa det klang langt bort. Sammen med hende
i Gaarden var der en spinkel og hulbrystet Karl, Niels, som
snakkede højttravende og var »Geni« Han labede Sødmælk, hvor han
kunde komme til og havde altid vanskelige Ord i Munden om sin
egen indvortes Storhed; men ussel til sit Arbejde var han. Marie
syntes han var en »Fjolrik« af et Mandfolk. Han overhang hende
med Kærlighedserklæringer, og en Dag sprang han i Søen for
hende, saa hun maatte ud for at trække ham op. Den paafølgende
Nat var det første Gang i sit Liv, at hun ikke øjeblikkelig faldt i
Søvn, da hun lagde Hovedet paa Puden. Nogen Feber havde
hun faaet efter det kolde Bad, Niels’ boglige Ord og
Forskellen mellem ham og Træskomand Mads Madsens klodsede Søn
løb hende rundt i Hovedet. Hun blev arrig paa sig selv, men endte
med at drømme, at hun og Niels stod paa et højt Taam i et Slot
ved en Sø med lyseblaa Bjærge. Hun vidste godt, hvor hun var,
for hun havde set det samme Billede i Madam Kjeldsens Syæske.
Saa siger Niels: »Dette er min Borg og mit Slot, og udi dets
gyldne Riddersale og Højenloftssvaler skalst du bygge og bo, o
Marie, min højtelskede Brud!« — Næste Morgen begyndte
imidlertid for Niels med den slemme Virkelighed, at han blev jaget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
